Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irlændernes Understøttelse, havde faaet Magten i 1880, var det
klart nok, at vanskelige Tider forestod. Allerede nu at proklamere
Tilslutning til den irske Selvstyrelsesfordring havde været politisk
ugørligt for ham: det liberale Parti maatte gøre endnu bitrere
Erfaringer, inden det fik Øjnene saa vidt op, at det vilde
tillade sin Leder at opstille et saadant Program. Hvad man kan
bebrejde Gladstone er altsaa ikke, at han undlod dette, men vel
den Mangel paa politisk Fremsyn, der gjorde, at han paany
fæstede Lid til Kompromisforanstaltninger og ikke var klar over,
at alt andet nu kun var at betragte som foreløbige Hvilepunkter
paa Vejen, men at Maalet, der intet Øjeblik maatte tabes af
Sigte, var den irske Selvstyrelse. Det gjaldt at opdrage England
til at finde sig i denne Tanke, inden Irland var blevet stærkt nok
til at sætte Vilkaarene. Og den Dag vilde komme, — det var
ikke svært at indse. Er der først et sluttet irsk Nationalparti
under en energisk og fuldt ud hensynsløs Ledelse, vil det være et
Tidsspørgsmaal, naar det raader for, hvem der skal være Herre
i England og derigennem tvinger sine Fordringer frem.
Gladstone stolede paa, at han skulde vinde det irske Partis
Taknemmelighed og knytte det til sig, men Parnell regnede bedre
end han. Selv om ikke den ulykkelige Tvangspolitik var kommen
imellem, vilde Irlændernes Fremgangsmaade have været den samme:
at drive de liberale saa langt med som muligt, for saa ved den
første Standsning at forlade dem og kaste al Kraft paa at bringe
Torierne op til omtrent samme Tal som de liberale: saa kunde de
beherske dem begge.
Gladstones Land akt af 1881 er i og for sig et dygtigt
og energisk Lovarbejde. Den bryder dristigt med hævdvundne
engelske Fordomme og bæres helt igennem af varm Følelse for
Irland. Hovedbestemmelsen er den, at alle Fæstere, Forpagtere
eller Lejehusmænd i Irland, der tro at betale for høj Afgift, kan
indanke Sagen for særlig dertil indrettede Kommissioner, som saa
efter frit Skøn bestemmer Afgiftens Størrelse for de følgende 15
Aar. Ejeren kan i dette Tidsrum ikke opsige Kontrakten,
undtagen hvis den bevislig misligholdes af Lejeren. End videre er der
givet Fæstere, Forpagtere og Lejere en udstrakt Adgang til at
overdrage andre deres Ret efter Kontrakten, samt til at erhverve
Selvejendom ved Laan af offentlige Midler.
Tanken med denne Landakt, som med den forrige, var at
sikre Fred og Orden i Irland, samt at knytte det irske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
