Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nærmere til England. Aldrig har dog en Lov mere fuldstændig
forfejlet sin Hensigt end denne, og det endskønt den
gennem-gaaende blev ført ud i Livet i den Aand, i hvilken den var given;
de nye Landbokommissioner nedsatte saaledes i Gennemsnit
Afgifterne med 25% til de irske Godsejeres store Forbitrelse.
Skylden for, at Virkningen snarest blev den modsatte end den
tilsigtede, ligger heller* ikke i Loven selv, men i den Situation,
der var indtraadt allerede før dens Fremkomst. I 1880 indtraadte
der Misvækst i Irland, hvilket som sædvanlig medførte ligefrem
Hungersnød i forskellige Dele af Landet. De smaa Fæstere etc.
kunde ikke betale deres Afgifter og blev rask væk satte fra Hus
og Jord af de forbitrede Godsejere, der vidste, at de stod foran
en ny »Plyndring«. Det irske Parti fordrede nu, at der hurtigst
muligt skulde gennemføres Bestemmelser om Forlængelsen af
Fristen for Afgifternes Betaling og Udvidelse af Godsejernes
Erstatningspligt i Tilfælde af Udsættelse. Regeringen indbragte
og-saa i Samlingen 1880 et Forslag i denne Retning, der i det hele
tilfredsstillede de irske Førere, men, efter at være vedtaget i
Underhuset, forkastedes det i August Maaned af Lorderne.
Regeringen havde ikke anvendt noget særligt Pres for at drive det
igennem og lod efter Forkastelsen foreløbig Sagen falde. Dette
blev af afgørende Betydning for Gladstones irske Politik. Parnell
og Landliguen mente sig narrede og rettede en yderst voldsom
Agitation mod Regeringen, særlig mod Ministeren for Irland,
Forster. De hidsende Talers Virkning forstærkedes mangefold af
Hungeren, og snart havde de agrariske Forbrydelser naaet et
Omtang, man ikke havde set Mage til siden den store Hungersnød i
Fyrrerne. Der gik ikke en Dag, hvor man ikke hørte om Drab
paa en Godsejer eller Godsforvalter, Lemlæstelse af boycottede
Personers Kvæg, Ildspaasættelse og Vold mod Fæstere, der havde
taget Jord, som var bleven ledig ved den tidligere Fæsters
Udsættelse etc. etc. Forster anvendte den bestaaende Lovgivning
med yderste Strænghed mod Urostifterne, men lige meget hjalp
det. Der blev rejst Sag mod Parnell, Dillon og flere andre
fremragende irske Ledere for stats forbryderske Udtalelser, men Juryen
kunde ikke blive enig, og Sagen maatte opgives. Rundt om i
Irland saa man Juryer frikende Folk for aabenlyse Forbrydelser
mod Liv og Ejendom. Kort sagt, det irske Samfund var i fuld
Opløsning, og Parnell, Irlands ukronede Konge, havde mange
TiUlcueren. 1886. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
