Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klare denne Voldshandling, der var lige saa uklog i politisk
Henseende som stridende mod det liberale Partis nedarvede
Grundsætninger. Enkelte af Gladstones Udtalelser fra denne Tid vidne
om en Lidenskab, der havde en ganske sygelig Karakter. Den
irske Obstruktionspolitik med dens Nattemøder og ophidsende
Scener havde rystet den gamle Førers Sundhed, og npan kan
for-staa, at selv et Jærnhelbred kunde give tabt overfor saadanne
Stormløb. Fra Irland kom der selvfølgelig kun slette Efterretninger.
Landliguen havde i Virkeligheden repræsenteret et forholdsvis
moderat Standpunkt og ved mange Lejligheder holdt de vildeste
Lidenskaber i Ave. Nu lod Førerne det gaa med løse Tøjler. Et
Manifest, undertegnet bl. a. af Parnell, opfordrede alle irske
Patrioter til at ophøre med at betale Forpagtningsafgift, og
Opfordringen blev fulgt i stort Omfang. De hemmelige Selskaber
kom til Dels til at indtage Landliguens Plads, og Mord og
Voldshandlinger blev hyppigere end nogensinde.
Ingen, der har overværet Underhusets Møder i Vinteren 1882,
vil let glemme de irske Debaters uendelige Pinagtighed.
Parnel-liteme satte alle Hensyn til Side og anfaldt Gladstone og Forster
med de vildeste Injurier. Jeg ved ikke, hvad der var pinligst, at
se den Mand. som Irland skylder mere end nogen anden engelsk
Politiker, som havde paataget sig og til Dels udført det
Kæmpehverv at oprette sit Lands Aarhundreder gamle Uret mod Irland,
sidde der træt og sammensunken paa Ministerbænken med det
irske Partis Skældsord og Haansraab skingrende i sit Øre, —
eller at høre ham i en Lidenskab, der ikke var ham værdig,
kaste sig ind i Kampen mod dem.
En mindre Mand vilde under disse Forhold være dreven
yderligere ud i Tvangspolitiken; saaledes gik det Forster og mange
med ham. Men i Gladstones Aand er der en Grøde, som intet
kan standse og en sjælelig Storhed, der vel for en Stund kan
sættes i Knæ, men aldrig lader sig trykke ned til
Middelmaadig-hedens Jævnmaal. Midt i Kampens golde Bitterhed spirede der
hos ham en Erkendelse af Modstandernes relative Ret, en Anelse
om, at Knudens Løsning var at søge netop i den Tanke, i hvilken
Storbritanniens forenede konservativ-liberale Bornerthed saa’
Kulminationen af alle landsforræderske Planer. At give denne Tanke
Ord var i 1882 den modigste Handling, en engelsk Premierminister
overhovedet kunde udføre, men Gladstone veg ikke tilbage derfor.
Den Erklæring,, han i Februar Maaned i Anledning af en Home-
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
