Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig overfor den indiske Befolkning, hvorledes skal det knytte denne
Befolkning til sig ved gensidig Velviljes og Interesses Baand?
Atter ser han Tingene fra et »indre* Standpunkt og hudfletter
med bitter Haan den gængse engelske Opfattelse af Indien som
en engelsk Domæne, som det blot gælder om at holde fremmede
Fingre fra.
Én Ledestjærne for Gladstones hele udenrigs-politiske
Opfattelse har været hans fuldstændige Mangel paa engelsk
Chauvinisme, en anden hans oprigtige Afsky for Krig. Det er
vanskeligt at tænke sig noget skønnere end den Forening af ædel
national Stolthed og Beredvillighed til at erkende andre Nationers
Fortrin og selvstændige Ret, som altid findes i Gladstones
Udtalelser. Han er stolt af at være Englænder, men kun saa længe
England strider for Ret og Frihed. Handler det imod denne sin
Mission, har ingen modigere kunnet sige det Sandheden end han.
Det er ogsaa ejendommeligt at se ham roligt anerkende, at
Amerika efter al Sandsynlighed i en ikke fjærn Fremtid vil sætte
England i Skygge; sligt har ikke mange engelske Politikere dristet
sig til at udtale, selv om de tænkte det.
Ingen nulevende Statsmand har været saa ivrig Fredsven
og udrettet saa meget for Fredens Bevarelse som Gladstone. Han
sad ganske vist i det Ministerium, der begyndte Krimkrigen, men
om han end erkendte denne Krigs politiske Berettigelse, gik han
dog kun ugærne og tvungen med til den og forsømte ingen
Lejlighed til at virke for Fred. Han var f. Eks. bestemt imod ikke at
nøjes med Ruslands Indrømmelser paa Wienerkonferencen og
advarede mod at føre Krigen videre for »den militære Æres* Skyld.
Som Førsteminister fik han Lejlighed nok til at vise Ægtheden af
sin Kærlighed til Freden. Amerikas Erstatningsfordringer i
Anledning af Krydseren Alabama og andre Kapere, hvis Udrustning
og Afsejling den engelske Regering havde set gennem Fingre
med. endskønt den vidste, at de var bestemt til Kapertogt mod
Nordstaterne, havde nær givet Anledning til Krig mellem de to
Lande. Stemningen i England var saa ophidset, at der skulde en
høj Grad af Energi og moralsk Mod til at drive igennem, at
Sagen indankedes for en Voldgiftsret og end mere til at bøje sig
for Kendelsen, da den ganske gik England imod. Gladstones
Holdning i denne Sag blev et vægtigt Agitationsmiddel i de
konservatives Haand, men den Tak, som baade Samtid og Eftertid
skylder ham for Fredens Bevarelse, bliver ikke mindre for det. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
