Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Tre nye Forfatterinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Finhed ubeskaaren —. Hvad André angaar, stammer han
ganske vist i lige Linje fra den Laertes i »Familien Polonius«,
som nu i over halvhundrede Aar har befolket vor Literatur med
soigfierede Skikkelser — Topsøe har haft en Del med dem at
bestille —, men han er et særegent Eksemplar af Racen, og paa
Forfatterindens Autoritet faar han slippe for at komme i
Støbeskeen paany. Solvejg reddede jo Peer Gynt, og hun var dog
langt fra saa god en Menneskekender som Frøken van der Burgh.
I Frøken Alvilde Prydz har Norge faaet en flittig
Forfatterinde, som man bør lægge Mærke til. Forskellige Tidsskrifter
og Ugeblade over hele Norden har i de sidste Par Aar jævnlig
modtaget novellistiske Bidrag fra hende, og i Efteraaret har hun
udgivet en Samling Noveller under Fællestitlen »I Moll«. Det er
sikkert, at der i de fleste af disse Arbejder kommer kunstneriske
Ævner til Syne, som egner sig til at frembringe andet end det
Græs, der staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, men det er
lige saa sikkert, at de ikke har gaaet i nogen god Livets Skole,
de har saa omtrent faaet Lov til at gøre og lade, hvad de vilde.
Der aander mi egen vaandefuld Livsbetragtning ud af disse
Noveller, og i Stilen er der Sult efter det stærkt søde og det
bittert krydrede. Det er som om Frøken Prydz bar med sig
Duften åf fin Chokolade og Mindelser fra Materialistens Bod, hun
nøjes ikke med hvad Hvermand lever af, men gemmer i sit
Jomfrubur Sager, der smelter paa Tungen, tilligemed Ingredienser,
som river én Vandet i Øjnene. Man gaar ikke mættet fra hende
og ikke hjærtensfornøjet heller, men som Regel i en blidt betynget
Stemning, der kunde blive til Hovedpine, om man holdt længe
ved med den. Frøken Prydz har ikke tænkt paa at tvinge sine
Vaner; hun elsker sin Klagesang over, at Livet er trangt, og
husker ikke, at det er umuligt at spore Vidden, før man gaar
ud i den. Hvad er det for Eksistenser,1 der fremkalder hendes
poetiske Medfølelse? Unge Væsener, der mister al
Modstandskraft, første Gang Livet angriber dem haardt.
Men vi, som læser hendes Noveller og Skitser, og som har
let ved at finde Skævheden i den Livsopfattelse, de er Tolk for,
slipper ikke paa samme Maade let fra hendes Kunst; den har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
