Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arne Garborg: Sjø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
større end før; i det hvide af dem skimtede jeg et Slags Glans,
som jeg ikke havde set der før. Naar han smilte, var det mere
smerteligt end overlegent, og hans Tale var svag og brudt. Han
havde ogsaa virkelig været daariig i nogen Tid, temmelig daarlig.
Men det var ovre nu. Dog havde han undertiden saadanne
besynderlige Fornemmelser i Hovedet, sagde han; bedst som han
gik, kunde han synes, at Gaden begyndte at løfte sig op med
ham, at han begyndte at avancere opad i Luften. Han følte
sig naturligvis ogsaa noget mat. Jeg anbefalede ham
Forsigtighed. Saadan-noget havde naturligvis i sig selv intet at
betyde; men det kunde udvikle sig. Først og fremmest burde han
leve lidt rationelt, lidt godt med andre Ord, og saa undgaa indtil
videre al aandelig Anstrængelse. Han svarede ikke noget videre
paa mine velmente Ord, og han har vel moret 9ig paa en egen
Maade, da jeg anbefalede ham Vellevnet.
— Sporvognen gik. En Bekendt var imidlertid kommen
til; han skulde ogsaa til Begravelsen.
Det var en ung Mand af et behageligt Ydre, korrekt klædt,
med høj Hat. Hans Væsen var roligt og behersket. Og skønt
han var Nordmand, behandlede han det danske Sprog med en
vis Omhu, som om det var noget, der fortjænte Agtelse. Maaske
det kom af, at han af Profession var Skolemand.
Vi meddelte hinanden, at vi var sent ude. Forsinkelsen
havde for hans Vedkommende sin Grund i, at han var bleven
standset af Folkestimmelen oppe ved Stortingsbygningen.
Alverden skulde jo ud og se Kongen; desuden kunde det vel ikke
nægtes, at der var en vis Uro i Gemyterne nu om Dagen. Mon
der var noget sandt i de sidste Rygter?. Rygter, som virkelig
maatte betegnes som allarmerende?
Vognen ramlede svært, langsomt og hjemligt som den
krøb i Vej ud over Storgaden. Vi maatte skrige for at gøre os
forstaaelige for hinanden; men min Bekendt havde et godt Organ.
Paa et passende Punkt afbrød jeg med et Spørgsmaal om
den afdøde.
»Ja, stakkels Gut«, sagde min Bekendt, »han burde have
faaet leve nu. Netop nu. Det vilde have interesseret ham at
være tilstede ved Stortingets Aabning i Dag f. Eks.; han var jo
saa overordentlig politisk optaget. Og netop nu vil det jo vise
sig, hvad Udfaldet skal blive. Spørgsmaalet om Rigsret maa jo
betegnes som brændende i egentligste Forstand.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
