- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
204

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arne Garborg: Sjø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i denne Malstrøm, og baade Filosofien og Literaturen blev indtil
videre lagt paa Hylden.

»Men nu havde han levet i Folkehøjskolevæsen saa længe, at
det faldt ham vanskeligt at lære den nye Tids Sprog. Han havde
staaet paa et Kateder og talt til Begejstring og Vækkelse for den
opvoksende Slægt; hvad han nu skulde skrive eller tale, maatte
blive i samme Stil: store, almindelige Tanker i store,
almindelige, rummelige Udtryk. Han maatte være begejstret eller
indigneret. Hvad skulde han tage sig til? Han kunde ikke være
Leder af en Avis, for han var ikke Politiker. Man kunde ikke
sætte ham til Negerarbejde, for det forstod han sig ikke paa. En
Ting kunde han være bleven. De véd, der er en ny Institution,
som dukker op nu —; han kunde være bleven Folketaler. Men
man lever ikke af det. Desuden er jeg bange for, at han snart
vilde have opbrugt sit Forraad af politisk Visdom. Han kunde
nemlig kun tale om de store Principer. Det kunde han gøre
godt, brillant saagar; men man holder ikke ud med det i
Længden.

»Saa maatte han hovedsagelig indskrænke sig til at skrive
Artikler for Spaltebetaling. Hvad betaler man for Spalten her
hos os? Fem — ti Kroner? Naa ja, det kommer man ikke
langt med. Og Oversættelser betales vel endda daarligere.

»Saa skrev han naturligvis i de allerværste Aviser. Og
hvad han skrev, var, som De véd, de mest himmelstormende
Angreb paa det absolute Veto, som der nede i Smaabyen anses
som en af Tilværelsens Hovedhjørnestene, ved Siden af
Kongedømmet, Kristendommen og Unionen mellem Norge og Sverige.
Man kunde naturligvis ikke have noget at bestille med et Medlem
af Familjen, der artede saa aldeles ud.«

Jeg nikkede.

»Og saa blev hans Forhold vanskeligere og vanskeligere.
Han talte ikke om det, i alt Fald ikke til dem, som han kunde
vente Hjælp af; men han maa absolut have ført et kummerligt
Liv. Der var Tider, da han rent forsvandt for os. Han havde
Indbydelser, baade fra den ene og den anden; vi bad ham
komme, naar han havde Lyst; han vilde gøre os en stor
Fornøjelse, dersom han af og til vilde spise Middag med os, o. s. v.
Men han kom aldrig. Stakkels Fyr, han lugtede vel Lunten.«

»Og alt dette har vi gaaet og ikke lagt Mærke til. Ikke
mærket!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free