Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arne Garborg: Sjø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Aa, man mærkede det paa den tiltagende Bitterhed. Han
kunde være slem, hører jeg, naar det onde Lune var over ham.
Og det onde Lune var vist ofte over ham. Det bliver ikke noget
egentlig diætetisk Liv, man fører under saadanne
Omstændigheder. Til enkelte Tider rent ud Savn, til andre Tider
Overdrivelser. Der skal ikke saa forfærdelig meget til, før saadant et
moderne Bymenneske har tilsat sine Kræfter.«
»Det skulde altsaa virkelig være det.«
Min Bekendt drog paa Skuldrene. »Det har naturligvis
været medvirkende,« sagde han.
Vi var nu ved det Hjørne, hvor vi skulde stige ud.
Der var endnu et Par Minuters Vej op til Kirkegaarden;
det Stykke fik vi gaa.
»Man skulde altsaa virkelig maatte sige«, fortsatte jeg
Samtalen, »at her hviler en Mand, som gik til Bunds, som —, kort
og godt: som døde af at være paa det gale Parti?«
»Nej, det kan man ikke sige. Han kunde have slaaet sig
igennem saa godt som nogen af os, naar han bare havde brugt
lidt Omtanke.«
»Men altsaa, naar vi tager Manden som han var?«
Min Bekendt drog atter paa Skuldrene.
»Man kan aldrig sige saadant«, sagde han. »Gaar en
Mand til Bunds, saa er der ikke andet at sige, end at Vorherre
har taget ham.«
»Ja, den Mand er god at skylde paa«, murrede jeg.
— Ved Indgangen til Sofienberg Kirkegaard staar der en
Rønne af Træ med et Kors paa. Der gik vi ind. Omnævnte
Rønne er nemlig Gravkapel der paa Pladsen.
Den fattige sorte Kiste stod paa et Par lave Skamler
omtrent midt for Indgangen. Den var prydet med Kranse og Baand,
Baandene i Nationalfarver. Ved Siden af den, paa et Par andre
Skamler, stod en Barnekiste, endnu fattigere, endnu sortere, uden
Kranse og uden Baand. Straks efter kom nogle Mænd bærende
ind med nok en Barnekiste, som de satte fra sig paa nok et Par
Skamler. Saa skulde altsaa vor Ven gaa til Graven i Barnefølge.
Han havde været en ensom Sjæl. Men det er ikke godt, at
Mennesket er alene, og nu fik han Selskab. Fattige Børn
fulgte ham.
Det var slet ikke for sent. Vi maatte tvært imod vente.
Præsten var nemlig ude og kastede Jord paa et andet Lig — der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
