- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
207

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arne Garborg: Sjø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Livs Maal, at han ikke var død for tidlig, men at han virkelig
havde været færdig.

Derefter kom Applikationen.

Præsten var en tækkelig ung Mand, som talte
fordringsløst og pænt, næsten med sin naturlige Stemme. Det var ikke
godt for ham at vide, hvad den Mand, over hvem han talte,
kunde have ment eller tænkt om Frelsen fra Bethlehem, og der
var altsaa for saa vidt ikke noget at bemærke ved, at han
udtrykte sig med en vis Reservation. Heller ikke kunde det vække
Forundring, at han benyttede Anledningen til at henvende nogle
Paamindelsens Ord til de her forsamlede Venstremænd; ti ogsaa
blandt dem tindes der Syndere. Men jeg stod den hele Tid og
stirrede paa Kisten og tænkte paa, hvad han der inde og jeg for
en Maaned siden havde talt sammen om Ligprækener, og det
var mig tilsidst som om det sorte Laag blev gennemsigtigt, og
jeg saa’ hans Ansigt, som laa der inde, og hans Mund, den lille,
blege, skarpttegnede Mund, og jeg syntes den krusede sig, og at
Mundvigerne, de fine, haanfulde Mundviger, drog sig op til
et Smil.

»Amen«, sagde Præsten.

Derefter kom Klokkeren med en Skuffe, fyldt med Jord,
samt en ganske liden og meget net Spade. Med den sidstnævnte
Genstand i Haanden vendte Præsten sig bort fra den Kiste, over
hvilken han havde talt, og hen til de to smaa Kister, over hvilke
han ikke havde talt, og han kastede Jord paa disse to Kister.
Kastede Jord paa dem, som de der stod. »Af Jord er du
kommen, til Jord skal du blive, af Jorden skal du igen opstaa«; og
saa det samme op igen.

Dette Arrangement tiltalte mig; jeg syntes det var praktisk.
Jeg var jo desuden temmelig sikker paa, at disse to Fattigunger,
som blev ekspederede paa denne Maade, vilde opstaa paa den
yderste Dag lige saa frejdigt som nogen af os andre, som
for-haabentlig vil dø i en saa vidt god økonomisk Forfatning, at vi
kan blive begravede uden nogen Afkortning i Ceremoniellet.

Nu vendte Præsten sig hen til vor Kiste igen. Et Vers
blev afsunget. Fire Mænd kom frem og tog Plads, to ved Ligets
Hoved og to ved dets Fødder. Marschallerne stillede sig op med
sine sorte Stokke. Disse Stokke var ikke saa pæne som de, der
bruges paa Vor Frelsers Gravlund, men det gik for det samme.
Der blev givet et Tegn, og Toget satte sig i Gang. Af naturlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free