Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler Karl Madsen: Michael Ancker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeppe — at maatte tvinge sin Natur. Den gode Opdragelse, han
har givet sig selv, liar lært ham, at det er nødvendigt, men det
er ham aabenbart ikke let Naturen gaar nemt over Optugtelsen.
Derfor er der i Anchers Udvikling som Maler døde Punkter og
Tilbagefald. —
Anchers Natur er til Dels hvad man her hjemme kalder
en »Renaissancenatur«. Maaske er denne Betegnelse mere
velklingende end korrekt. Nu er det Ord en Gang kommen i Brug,
og alle véd saa omtrent, hvad det vil sige. En ødsel Natur, der
af sit Overflødighedshorn hælder baade det udmærkede og det
ikke udmærkede. En primitiv Kraft, der ytrer sig med
.Hensynsløshed og ikke sjældent giver Spidsborgerligheden et Slag lige i
Ansigtet. Noget bredt og stort, ungt og djærvt, umiddelbart og
ureflekteret.
Men dette er kun den halve Part af Anchers sammensatte
Kunstnervæsen. Den anden Halvdel er »Renaissancenaturens«
Modsætning. Man sporer i mange af hans Arbejder en
betænksom Filosof, en Mand, der er vis paa Kunst og har ofret saa
omtrent alle Malerkunstens Storværker en forstandig og
ind-gaaende Betragtning. Han er bleven dybt berørt af Skønheden i
Lionardos Kvindehoveder og Rafaels Kompositioner, af det
intensive Liv hos Frans Hals og Velasquez, af Kraften i den Delftske
van der Meers Farveskala og Højheden i Millets Billeder. Alle
disse Ting gemmer han i trofast Erindring.
Det er hans store Styrke som Folkelivsmaler, at han har
ævnet at sætte sig i det mest intime Forhold til det Skagenske
Liv. Han lever selv deri, følger det med Medfølelse og véd at
fastholde dets mest betydningsfulde Ejendommeligheder. Han
kender det og forstaar det, hans Skildring er baade tro og
sympatetisk. Men han har dog undertiden Erindringen om en eller
anden gammel Mester med, naar han vælger sine Æmner eller
betragter sine Modeller. Han kan hos en smuk Fiskerpige finde
mere af Mona Lisa, end der i Virkeligheden er. Naar han tegner
et viltert Pigebarn, kan hun faa for stærk en Lighed med den
livsglade unge Dame paa en af Lionardos Tegninger i Florents.
Lad mig sige det straks: Lionardo, som Ancher elsker meget
højt, har aldrig, det jeg véd, bragt ham rigtig Held. Der var
lidt af »Nadveren« Anordning i det første og daarligste af hans
-Fiskerbilleder. Der var en fuldkommen Lionardosk Stil i Hovedet
paa »Askepot«, et Forsøg paa at gaa udenfor sin vanlige Æmne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
