Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler Karl Madsen: Michael Ancker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidste glødende Straaler lyser endnu vandret ind over
Lægprædikanten og hans Tilhørere. Han har lige sluttet sin opbyggelige
Tale og knuger i brændende Bøn sine foldede Hænder tæt ind til
Brystet, medens han ser over mod den dalende Sol. De fleste af
hans Tilhørere er stærkt grebne; den danske Almue har en Tro,
der kan flytte Bjærge. Det ganske lokale Æmne, en dansk
Missionær, der prædiker for Fiskerne paa Skagen, har imidlertid en
dybere Baggrund. Muselmanden beder til sin Gud, naar Solen
forlader hans Synskreds, og Urtidens Præster har følt deres
Hjærter bæve, naar den hellige, lys- og varmebringende
Naturmagt gik til Hvile, og Jordens Skygge, det truende Natmulm,
hævede sig i Øst. Det er et Øjeblik, der sætter Følelsen i Sving,
der lader Luften synes fuld af sælsom Klang, der inspirerer de
poetiske Naturer til at digte højstemte Sange og de profetiske
Naturer til at danne nye Religioner.
Ancher har i dette Motiv fundet en sand Skat. En Kone,
der spinder paa sin Rok, kan danne et meget skønt Billede, men
faar man rigeligt af den Slags, kan det blive noget trættende i
Længden. »Lægprædikanten« viser, at Folkelivsmaleriet meget
godt kan byde paa et lige saa storartet og betygningsfuldt Æmne,
som f. Eks. »Bjærgprædiken« eller »Homer, der synger for Folket«,
afgiver. I Hovedsagen, det menneskelige Indhold, bliver det dog
noget nær det samme. Men »Lægprædikanten« har den betydelige
Fordel, at Fantasien ikke her behøver at foretage en besværlig
Rejse, der gemmer store Farer. Ti man rejser ikke nu om Stunder
til det gamle Grækenland eller Palæstina uden Fører, saa lidt
som man rejser til Italien uden Bädecker. Italien kan vi se med
vore egne Øjne, naar Bädecker lyver, giver vi ham en Anmærkning.
Det gamle Hellas maa vi se med den antike Kunsts Giar. Lad
Verden gennem dem se aldrig saa herlig ud, de passer kun daarligt
til vore moderne Øjne! Og til Kristus og hans Apostle har de
gamle Mestre og deres Efterfølgere og disses Efterfølgere igen lagt
en slagen Vej, ad hvilken man mageligt og behageligt kan døse
hen, og som man ikke gaar udenfor uden at vakle.
Kompositionen i Anchers Billede er næsten en Mester
værdig. I Modstrid med en tidligere Kollega i Pressen nærer jeg
den Anskuelse, at Ancher har vist, han forstaar den Kunst at
komponere, en Kunst, der i øvrigt er gaaet svært af Mode.
Den moderne Malerkunst gaar i stedse stærkere Grad ud paa
at give en slaaende Karaktervirkning, og denne har ikke Brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
