236 (Tilskueren / Aarg. 3 (1886))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Fru Camilla Collett: Brev til Fru Laura Kieler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og siden, da dette Værn faldt, ak, altfor snart! har
jeg-kjempet, tappert, blodigt for at værne om disse Livsprinciper, vi
havde fælles.

Og jeg har reddet dem, det er de samme den Dag i Dagr
og vil blive det til min sidste Stund, som de, den unge Pige
under tusende Tvivl og Smerter tilkjempede og formede sig i den
Eidsvoldske Naturensomhed.

Jeg har aldrig godkjendt dem, der gjelder i Verden, ikke
dens Venden op og ned paa stort og smaat, paa ret og slet,
ikke dens Æresbegreber og Love, ikke dens Hyldning af Skinnet
og Vedtægten, ikke dens ukristelige Kristelighed. Jeg liker ikke
de Grundsætninger, hvorefter den lever og handler, lige saa lidt
som den godkjender dem, der gjelder for mig. Deraf den dumpe
Uvillie, som mine Skrifter vækker, en Uvillie, der minder os om de
Miner, som man møder, naar man halvkvalt i en overfyldt Kupé
slipper Vinduet ned.

* *

Og nu Resultatet af en saadan hvileløs, langvarig Kamp?
vil man spørge. Hvad har du vel opnaaet med dine Bestræbelser
for at trænge igjennem det umulige? . . .

Nu, jeg har i fuldt Maal opnaaet det Resultat, der er
lovet, der vinker saadanne. Lønnen, der aldrig udebliver for den
Dumdristige, der vover at ville gjøre andre Meninger gjeldendeend
dem, der raader i Samfundet. Og man skal ikke sige andet, end
at de Livsmagter, der fortrinsvis repræsenterer dette Samfund og
villig stiller sig som Organer for dets raadende Meninger og
Stemninger: Vanedespotiet, den forhærdede Egoisme, man skal
ikke sige andet, end at de trolig har røgtet deres Hverv og ikke
forsømt nogen Lejlighed til at plante deres Stene paa min Vej.

Dette var nu Anathemet, lyst over disse Bestræbelser for en
Livssag, der er ble ven min.

Men den mangler heller ikke Velsignelsen. Den har vundet
en Velynder, en mægtig en, der vil gjøre hele Tidens
Modstandstaktik til intet, som alt brøstfældigt, sigselvoverlevet, og vor Sag
holder sig festlig beredt til at modtage denne Velynder, og den
hedder Fremtiden, og har med mer end ét Tegn allerede
forkyndt os sin Nærhed.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1886/0246.html

		Tilskueren / Aarg. 3 (1886) / 236 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|