- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
244

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. II. Prisfaldet og dets Aarsager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kan Forandringer i Pengenes Girkulationshastighed modificere
Sætningen og dernæst maa Begrebet Penge tages i videste Forstand som
omfattende ikke blot de egentlige Penge, men ogsaa alle de
Kreditmidler, der kunne tjæne som Surrogater for Penge; disse
sidste har i vore Dage faaet en overordentlig Betydning, og der
er den Særegenhed ved dem, at de ere af en i høj Grad elastisk
Natur, og at de vokse med Behovet, saa at naar Vareomsætningen
og Spekulationen tiltager, og naar Melalpengene, trods en mulig
forøget Hurtighed i Omløbet, ikke kunne besørge Omsætningen, saa
træde Kreditmidlerne understøttende til, og naar Omsætningen
indskrænkes, saa aftager de. Herved er aabenbart den Indflydelse,
som Pengemængden udøver paa Prisniveauets Højde, bleven
modificeret, og man kan derfor ikke uden videre drage Slutninger fra
Bevægelsen i Pengemængden til Bevægelsen i Prisniveauet. Man
maa derfor allerede af den Grund nærmere undersøge de
for-haandenværende Forhold. —

At Guldets Værdi nu er 20 å 25 pCt. højere end for en
halv Snes Aar siden, er ubestrideligt; ti at Guldets Værdi er
højere, vil efter den almindelig antagne nationaløkonomiske
Talebrug ikke sige andet end, at Priserne ere i Gennemsnit 20 å
25pCt. lavere end før, og at det er Tilfældet, derom ere jo alle
enige; naar der har været Strid om dette Punkt, er det kun
fordi Modstanderne ikke har forstaaet hinanden og brugt
Udtrykket »Guldets Værdi« i forskellige Betydninger. Det, Striden
drejer sig om, er, om den stedfundne Forøgelse af
GuldetsVærdi overforVarerne er bevirket ved en
opad-gaaende Bevægelse hos Guldet, der er fremkaldt ved
Mangel paa Guld, eller om den skyldes en
nedad-gaaende Bevægelse hos Varerne, fremkaldt ved
Aar-sager, der ligge hos dem.

Stillingen er omtrent som naar man ved en
Jærnbane-station sidder i et Tog overfor et andet Tog, og man da ser det
andet Tog glide langsomt forbi sig; man véd ikke, om det er éns
eget Tog, der bevæger sig, eller om man selv staar stille, og det
er det andet Tog, der gaar bort. Saaledes ser man i vore Dage,
at Ombytningsforholdet mellem Guld og Varer er forandret, at
man faar flere Varer for den samme Guldmængde, at altsaa
Guldets Købeævne o: dets Værdi, er større end før, men om dette
skyldes en hos Guldet liggende Aarsag, der driver Guldet op, eller
om det skyldes en Aarsag hos Varerne, der driver dem ned, véd
man ikke. For at faa det at vide, maa man ligesom Jærnbane-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free