Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. II. Prisfaldet og dets Aarsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toget se hen til den Maade, hvorpaa de enkelte Genstande bevæge
sig for Øjet.
Hvis Faldet i Varepriserne og Stigningen i Guldets Værdi
er udgaaet fra en Mangel paa Guld, saa maatte det ventes, at
alle Varepriser var sunkne, og sunkne i omtrent samme Grad, ti
Faldet skulde jo skyldes en for alle fælles Aarsag. Men nu viser
det sig, at Prisfaldet er højst forskelligt; der er Varer, som ere
faldne til det halve, og der er andre, som slet ikke ere faldne,
der er endog enkelte, som ere stegne i Pris. Heraf har man da
sluttet, at det er forskellige Aarsager, der har virket, særlige
Aar-sager for hver enkelt Gruppe af Varer, og rimeligvis saadanne,
der vedrøre Varernes Produktionsbetingelser, og at Aarsagen ikke
har været en for alle Varer fælles >Mangel paa Guide.
Dette Bevis kan der dog næppe tillægges nogen afgørende Vægt,
ti selv om Guldmangel har været Aarsagen til Bevægelsen, kunde denne
dog meget godt virke forskellig paa de enkelte Varer, idet den kunde
frembringe Forstyrrelser i Efterspørgselsforholdene, hvorved de
enkelte Varers indbyrdes Værdiforhold forrykkedes. Erfaringen fra
Tidspunkter, hvor Priserne ere stegne paa Grund af en Forøgelse i
Guld-mængden viser ogsaa, at ikke alle Varer stige i samme Forhold, og
man kan derfor heller ikke vente, at et Prisfald paa Grund af
Guldmangel skal være ens for alle Varer. Helt uden Betydning er
dette Argument dog ikke; ti den Omstændighed, at Prisfaldet er
saa højst forskelligt hos de enkelte Varer, vækker i hvert Fald nogen
Betænkelighed ved at antage Teorien om Guldmangel, og det bør
ogsaa anføres, at saa betydelige Nationaløkonomer som Franskmanden
Leroy-Beaulieu og Englænderen Leone Levy lægger Vægt herpaa.
Et mere betydningsfuldt Argument er følgende
Betragtning: Efter »Guldmangel-Teorien« skulde Guldets forøgede
Købe-ævne overfor Varerne være fremkommen ved en opadgaaende
Bevægelse hos Guldet, der beløb sig til 20 å 25 pCt. i de sidste
10 Aar. Men ser man nu hen til Forholdet mellem Guld og Sølv,
saa er disses indbyrdes Værdiforhold ligeledes forandret ca. 20 pCt.
i de sidste 10 Aar. Og hvis nu Teorien om, at det var Guldet, der
havde foretaget en opadgaaende Bevægelse paa 20 å 25 pCt. var
rigtig, saa maatte altsaa saa godt som hele Forandringen af
Værdiforholdet mellem Sølv og Guld skyldes Guldets Opadgaaen,
og man maatte komme til det Resultat, at der ikke havde været
noget fra Sølvet udgaaende Nedtryk; men det kan paa ingen Maade
antages; ti det er sikkert, at der har været og er Momenter
Tilskueren. 1886. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
