- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
251

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. II. Prisfaldet og dets Aarsager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forklaringen heraf som i det hele Forklaringen af, at der
trods de store Krav stadig har været Guld nok, er, at
»Kredit-cirkulationen« er bleven større, at Sølv paa enkelte Omraader
har overtaget nogle af Guldets tidligere Funktioner, og endelig at
Varemarkedet. efter 1874 har behøvet mindre Guld til sine
Omsætninger, fordi Priserne ere lavere end før.

»Kreditcirkulationen«. At Banksedler i det
væsentlige gør samme Nytte som Penge og overflødiggør en Mængde
Metal i Omsætningen, behøver næppe nogen nærmere
Paa-visning. Cirkulerer der f. Eks. 75 Millioner Kroner i Sedler,
saa gør disse omtrent samme Nytte, som om der havde
cirkuleret 75 Millioner Kroner i Guld, der maa kun gøres et
Fradrag af de Beholdninger i Guld, lad os sige 25 Miil. Kr., der
ligger hen som Realisationsfond for Sedlerne. Men hvad der
gælder om Banksedler gælder ogsaa i det væsentlige om Veksler
og Bankanvisninger; de anvendes til at betale med og træde
derved i Stedet for Penge. En Veksel anvendes jævnlig flere
Gange som Betalingsmiddel, forinden den endelig indfries, og
havde den ikke været, maatte man hver Gang have betalt med
Penge. Ved Bankanvisninger afgøres en stor Mængde Betalinger,
og hvor Anvisningssystemet er mere udviklet, saa at næsten alle
Forretningsmænd have Konto i en Bank, indfries Anvisningerne
ikke ved Kontanter, men likvideres mod hinanden. Paa denne
Maade kan Kreditmidler eller gensidig Likvidering af Gæld træde
i Stedet for Penge og supplere disse, naar Omsætningen kræver
en forøget Mængde af Omsætningsmi(dler. I England antages det
af flere finansielle Forfattere, at Anvendelsen af saadanne
Likvidationer er naaet til et foreløbigt Toppunkt, og det viser sig
f. Eks., at Omsætningen gennem Clearing-house kun langsomt er
naaet videre frem. I Aaret 1872—73 blev der gennem
Clearing-house i London likvideret et Beløb af 6000 Miil. Lstr.; det er
en uhyre Summa, mere end alt det Guld, der findes i hele
den civiliserede Verden, og selv om hvert enkelt Guldstykke i
Aarets Løb ogsaa gaar mangfoldige Gange fra Haand til Haand,
medens de fleste Anvisninger kun skifte Hænder en eller et
Par Gange, saa er det dog indlysende, at England vilde have
behøvet langt mere Guld end nu, hvis disse Likvidationer
ikke havde været. Dette Likvidationssystem er som sagt
foreløbig kulmineret i England, ti Omsætningen gennem
Clearing-house er i de sidste 15 Aar ikke vokset udover de 6000 Miil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free