Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. II. Prisfaldet og dets Aarsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland, i Italien, i de forenede Stater og maaske i den latinske
Møntunion — ti den ene Stats Overgang til Guldfod drager den
anden med sig —, hvad vilde saa ske? »Naar,« siger den belgiske
Møntdirektør Allard, »Tysklands Salg af 500 Miil. Reichsmark
kunde medføre, at Sølvet sank 20 pCt., hvad vilde saa være
Følgen, naar der blev udbudt de 7 Milliarder Reichsmark Sølv,
som de bimettalistiske Lande nu ere i Besiddelse af?« Det vilde
unægtelig efter al Sandsynlighed blive en Begivenhed, der fik
vidtrækkende Følger. Man kan ikke vel tænke sig, at ikke en
saa vældig Indskrænkning af Metal-Omsætningsmidleme, som derved
vilde fremkomme, maatte foraarsage et Fald i Varepriserne.
Hvis det omvendt skulde lykkes de Bestræbelser, der
arbejde for en international Overenskomst om en fast Pris paa
Sølvet, at faa en saadan istandbragt, vilde dette rimeligvis bidrage
til at hæve Varepriserne. Ti derved vilde de store Beholdninger
af Sølv, som findes, navnlig i den franske Bank og i de forenede
Staters Skatkammer, blive mere effektiv. Som de ligge nu, gøre
de ganske vist Nytte, idet de tjæne som Kapital-Beholdning, som
Sikkerhed eller Realisationsfond for Banksedler og Parpirspenge,
men man kan dog ikke unddrage sig for den Tanke, at hvis
Sølvet atter fik sin fulde Cirkulationsævne tilbage, vilde de
samlede Bankbeholdninger af ædelt Metal i den civiliserede Verden,
blive, om end ikke større — ti Sølvet er der allerede nu —, saa
dog mere effektive; Bankerne vilde da maaske finde sig
foranledigede til at sætte Diskontoen endnu lavere, end den allerede er,
og derved yde en Opmuntring for Omsætningen og Spekulationen.
Prisen paa de Produkter, som have mest Betydning for
Danmark, vort Landbrugs vigtigste Frembringelser, har stillet sig
saaledes:
Rug Byg Havre Hvede Smør Flesk Heste Hornkvæg Faar
pr. Td. pr.Td. pr.Td. pr.Td. pr. Pd. pr. Pd. pr. St. pr. St. pr. St.
1867—70 14, M 11,61 7,80 19,89 0,72 0,48 478 226 23
1871 13,87 11,82 7,28 21,68 0,74 0,46 555 280 36
1872 13,is 11,84 7,19 21,19 0,69 0,62 680 260 24
1873 16,80 13, S9 8,64 22,76 0,88 0,88 960 260 32
1874 14,ss 13,80 9,80 17,01 0,94 0,68 950 300 30
1875 13,61 12,61 9,04 17,88 0,98 0,66 900 225 35
1876 14,74 13,84 9,68 19,54 1,00 0,67 800 220 35
1877 Tilskueren. 12,86 1886. 12,04 8, is 17,99 0,88 0,64 750 18 230 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
