Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Februar.
Aarets anden Maaned har i dramatisk Henseende været fattig som en
Kirkerotte. Dagmarteatret har levet højt paa sin i Januar udspillede Trumf
Pier Gynt; det kgl. Teater har end ikke forsøgt at afvaske det fuldstændige
Nederlag, Denise forvoldte det; Kasino har bragt en Udstyrs-Æventyrkomedie
frem, som det falder vanskeligt at pine ind under Begrebet dramatisk Kunst;
Folketeatret endelig har med et ganske lille originalt Stykke søgt at dække
over tre Maaneders Synderegister, men der skal mere til, inden den Skyld slettes ud.
Vor dramatiske Literatur er saa ringe, at selv saa lille et Stykke som
Provisorisk maa vække mere end almindelig Opmærksomhed. Hr. Benzon
debuterede med en dramatiseret Situation, hvori han kaldte de optrædende
.Han* og „Hun*. Publikum fandt Behag i denne Snurrighed, de mere kræsne
rynkede vel paa Næsen, men Glæden over den ny Forfatters Tilsynekomst
jog disses Betænkeligheder paa Flugt, idet de slog sig til Taals med at
betragte det som en ungdommelig Lyst til ogsaa i det rent udvortes at
demonstrere. Des værre synes Forfatteren at have misforstaaet dette, og denne
Karakterløshed i Personlisten synes at være bleven Manér.. Hr. Benzon kalder
i Provisorisk sine Hovedpersoner: „En Herre* og „En Dame*, han lader os
i Uvidenhed om alt andet end om de optrædendes Køn. Hvad i al Verden
tager denne „En Herre* sig for uden netop at rejse fra Vordingborg til
København, hvor kommer det sig, at han rejser netop fra Vordingborg, er det en
Sjældenhed eller gaar det hyppigt for sig, og i sidste Tilfælde, hvor kommer
det sig da, at han ikke før har truffet paa den smukke Frøken Amalie? Disse
og mange andre Spørgsmaal trænge sig frem, mens Toget kører fra
Vordingborg til Lundby. Her kommer heldigvis en rejsende ind, som ved Hr. Zincks
udmærket morsomme Fremstilling bliver et virkeligt Menneske med sin
forlegne Forfjamskelse og sin forsonende Godmodighed; kun synes Hr. Zinck at
gere denne rejsende lidt for simpel til at køre paa 2den Klasse: med sin Hue
paa ligner han grandgivelig en Kvægdriver.
Denne Karakterløshed i Personlisten er trængt dybere ind i Stykket,
trængt ind til Replikerne, ethvert Skuespils Hovednerve. Der er ingen
Forskel mellem de Ord, „En Herre* siger, og dem, „En Dame* bruger; lidt bedre
er det med „En rejsendes*, hans stadig tilbagevendende „Ikke det* er af god
Virkning, særlig med Hr. Zincks tørre Stemme i frisk Minde. „Han* og „Hun*
(som Hr. Benzon af gammel Vane kalder „En Herre* og „En Dame* i den
trykte Tekst) er lige slagfærdige i Udfald, lige hurtige til Afparering, baade
Ordvalget og Sprogtonen er den samme i begges Repliker; intet skiller „Ham*
fra „Hende*. „Dybere ind!* bør være Hr. Benzons Fellraab overfor sig selv,
næste Gang han tager et Æmne op til Behandling. Lad os ikke faa flere saa
hule Figurer, som disse i Provisorisk, ellers vil Hr. Benzon ikke naa at
indtage den Plads i den danske Literatur, som hans smukke Debut lovede ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
