Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse være saa store, de være kan. Elevinstruktørens vigtigste Opgave er at
hjælpe den begyndende Skuespiller til at finde sig selv og ikke at hjælpe til
eller blot tillade den unge at skjule dette Selv under en fremmed Maske, og
del var netop det, de unge i Oscar for Størstedelen forsøgte. Frk.
Linde-mann f. Eks. sidder vistnok inde med Talent, maaske endog et stort, men det
er uhyggeligt at se hende færdes paa Scenen med nøjagtigt Fru Hennings’s
Mundbevægelser, Hovedrysten, høre hende tale med dennes Stemmeføjning.
Noget lignende gælder, om end i mindre Grad, Frk. Lange, der mindede om
Fru Eckardt navnlig i den Maade, hun førte sig paa, og Hr. Ring, der var
Hr. Jemdorff op ad Dage. Overfor disse tre Kopier stod Hr. Mantzius med
sin aldeles selvstændige Udførelse af Onkel Gideon, som han endog dristede
sig til at kaste et ironiserende Skær over, og Hr. Poul Nielsen, hvis Oscar
vel var ganske udvisket, men dog af eget Arbejde. — Ude i det
virkelige Liv er det, den unge Kunstner skal tage sine Studier, ikke paa det kgl.
Teaters Scene.
Det kgl. Teaters ældre Kræfter har spillet Hertz’s Sparekassen. Man
kunde maaske have fundet et Stykke hos Hertz, der baade var morsommere
og mere passende til Teatrets forhaandenværende Kræfter, men Sparekassen
rager dog højt op i det nuværende Repertoire. Der er over Hertz’s Sprog en
fin og indtagende Ynde, som de ikke faa istrøede fremmede Ord forlener med
en gammeldags Duft, der stemmer én til stille, hyggelig Ro. Denne Sprogtone
kræver Studium og Øvelse for at komme til sin Ret; den taalei1 ikke moderne
københavnsk Udtale. Men des værre tog det kgl. Teaters Skuespillere, med et
Par hæderlige Undtagelser, uden den tilbørlige Respekt paa Hertz’s Sprog; man
byttede Ord om, man føjede Ord, ja hele Repliker til, man søgte at kalde
Latteren frem ved at udtale mange Ord fejlagtigt. Hr. Olaf Poulsen førte an
i denne Helligbrøde, og de øvrige travede villig efter og stræbte efter bedste
Ævne at overbyde ham. Hvad mon Hertz vilde sige til en .Forbedring’ som
naar Hr. Schram i Skaarups Replik; „Og saa maa Jansine tage mine sorte
Klæder frem’ tillader sig at sige; „Og saa maa Jansine tage mine sorte
Bukser paa — øh — frem?* Dette var maaske nok det groveste, men uden
megen Besvær kunde man samle en hel Kurv fuld af saadanne Blomster, her
er en ganske lille Buket: moderat Salær forandres til passende Salær, endelig
til for saa vidt, fortrudt til fortrydt, forstrakt til forstrukket.
Som Sproget behandledes uden Respekt saaledes ogsaa de enkelte
Situationer; man spillede dette Lystspil som en Farce, men Hertz hævnede sig: den
rette Fornøjelse blev ved alle disse Overdrivelser borte. Et Par Eksempler
vil bedre end mange Ord gøre dette tydeligt. Nikolaj møder saaledes Madam
Rust i Døren, Hertz siger: „han hilser Madam Rust," men Hr. Zangenberg
svinger hende tre Gange rundt, saa Skørterne suser. Et andet Eksempel:
Skaarup bliver ved Efterretningen om den store Gevinst saa svimmel, at Mad.
Rust maa støtte ham. Hr. Schram snurrer rundt paa det ene Ben, lader sig
falde om paa en Stol, stiv som en Pind ligger han dér, medens Mad. Rust
rusker i ham, farer rundt i Stuen, kommer tilbage til ham, river hans
Halsbind op, tager i begge Ender af det og løfter ham saaledes op fra Stolen,
men alt forgæves. Endnu mindre paa sin Plads synes denne Lyst til at
karri-kere at være, naar den varsomme Adolf ryster Augusts Hænder, saaledes at
dennes Briller glider fra Næsen ned over Munden. Naar til disse Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
