- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
276

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

driveiser kommer, at de forskellige Personer, saa snart de intet bar at gøre
i Forgrunden, fører en venskabelig Hvisken med hinanden, og det ofte i
Øjeblikke, hvor Situationen kræver alt andet end venskabelige Følelser mellem
vedkommende, tør man nok betegne den Maade, Sparekassen nu spilles paa.
som i høj Grad pietetsløs.

Over Hr. Sofus Petersens Adolf var der en sentimental Varsomhed og
en godlidende Selvtillidsfuldhed, der gjorde denne Figur til god Kunst Næst
ham kom Fru Hennings med Antonie, som paa nogle Steder led under
Skuespillerindens Lyst til at gøre sine unge Piger endnu yngre end Rollen kræver,
og Hr. Zangenberg med sin Nikolaj, der var frisk i sin Munterhed og
troværdig i sin Harme. Sørgeligt langt nede i Rækken kommer Hr. Olaf
Poulsen: han har med sin August sigtet for lavt, kun paa at vække Latter, ikke
paa at forklare denne ordknappe Slyngel. Hr. Poulsen maskerer ham som en
gammel Pebersvend med Briller og luvslidte Klæder; han gaar rundt og
snærrer af alt og alle, medens han afvekslende trækker ned i sine Frakkeærmer
og bider sine Negle. Vel vækker Repliken: .Hvad kan hun forlange mere?
Vi har gjort Lykke før hos Smaapigerne“, Latter, men forstaaelig er den
ikke med det Udseende. For Resten burde Hr. Poulsen sige denne Replik
ikke staaende ved Suflørkassen med Ansigtet lige ud mod Publikum, men
seende sig i det Spejl, der findes i Stuen. Hr. Olaf Poulsens August er for
meget Karikatur, for lidt Karakter.

Over Udstyrelsen hvilede en stilløs Halvhed: vil det kgl. Teater ikke i
Dragter og Interiører bringe den svundne Tid lyslevende frem for Tilskuernes
Øjne, og vil dets Skuespillere ikke respektere Hertz’s fine Sprog, maa del
hellere lade ham hvile.

Foruden denne Forestilling har det kgl. Teater genoptaget ,Hr. og Fru
Møller* i Anledning af Fru Eckardts Jubilæum. Men Fruen havde des værre
ikke Lejlighed til heri at vise sig i sin fulde Glans, og det skønt Indfatningen
sandelig var tarvelig nok.

Dagmarteatrets Nyhed Vajsenhusbamet viste kun, hvor fattigt dets
Personale er paa gode 2den Rangs Kræfter, særlig paa Spindesiden, en
Iagttagelse, Frk. Albrechts Overtagelse af Solvejgs Rolle ydermere stadfæstede.
Som Jane Eyre ydede Frk. Aalberg ikke noget af Værdi; Skuespillerinden
lever for en stor Del endnu paa den Sejer, hun straks vandt i Fyrst Ziiak.
Mon det ikke lod sig gøre at faa Frk. Aalberg at se i en finsk eller i det
mindste i en svensk Rolle? En saadan Rolle vilde sikkert bedst vise hendes
rige Ævner.

Kasino har i Tommeliden ødslet stor Opfindelsesævne og rig
Farvepragt paa en Tekst, som endog staar under det Lavmaal, man i de senere
Aar har dristet sig til at byde Publikum i saadanne Stykker. Direktør
Rasmussen kunde i selve den danske Literatur, i H. C. Andersens
Æventyr-komedier, finde en værdigere Anvendelse for sin pragtfulde Iscenesættelse.
Af alle de mange optrædende ydede alene Hr. Victor Neumann noget af
Værdi: hans forsultne Brændehuggerpjalt var paa en Gang rørende og
troværdig.

Arthur Aumont.

Rettelse: Februar-Hæftet Side 194 Linje 9 og 10 fra neden udgaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free