- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
278

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Knud Søeborg: En dagligdags Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I November var hun kommen til Hovedstaden; det følgende
Foraar traf hun paa Holten . . .

Saadan en Søndag Aften — i den tidlige Sommer . . . Med
et myldrende, krydsende Liv under Boulevardernes unge Træer,
hvis Løv fylder Luften med en Vellugt, farerigere end et Boudoira
Parfume.

Muntre Klynger af merkantile Kavallerer med »Pigebørn«—
som Pinsetravlheden i Magasinerne og Systuerne, trods Søndagen,
først nu i den skumrende Aften har sluppet løs — splittes af
langsomme, brede Karavaner af trætte, støvede Skovgæster fra
Jærnbanen: Smaaborgerlige Familjer, besværede af Madkurven og
af pylrende eller sovende Børn. Tunge Grossererfruer, hængende
ved Ægtefællens Arm og bevægende sig i en egen diskret
Gangart, reguleret af Ligtornene; de yngre Medlemmer af Familjen
graadigt overlæssede med lysegrønt Bøgeløv, plyndrede paa
Udflugten. — Unge, lykkelige Kærestepar, som Skovturens travle Løjer
om Dagen havde splittet, holde dvælende fast ved de sidste
Minuter, Samværsdagen skænker dem —

Men alt som Skumringen falder over Gadens Liv, saa dufter
Lindeløvet stærkere, og Blikkene, der veksles, bliver hedere.

Der er rutinerede, professionelle Blik.

Der er kaade, udfordrende, men hensigtsløse Blik fra
Kliker af nylig konfirmerede Skønheder, som kokettere blot for
Koketteriets Skyld, dristige i Tusmørket og kaade i Følelsen af
Friheden.

Der er uroligt undvigende eller søgende Blik fra dvælende,
vankelmodigt trippende unge Piger, som altid venter paa en
Veninde eller Tante, som de, skønt modstræbende, altid svigter,
naar den tilfældige »Herre« har udfoldet sin Overtalelseskunst og
har fundet Naade for deres Øjne . . .

Og den lyse Sommernats lune Luft vifter Nydelseslyst ind
i alle Sind.

Som Møl drages de af Vauxhallens glimrende Lys, paa
den anden Side Boulevarden.

Der inde er Fest.

Med brogde Lamper under Træerne.

Gennem den summende Lyd af Fodtrinene og Stemmerne,
bryder et enkelt Spræt af Hornmusik fra et eller andet Orkester.

Klirren af Service ved Bordene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free