- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
280

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Knud Søeborg: En dagligdags Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holten tog Plads i Sofaen.

Henne ved Toilettespejlet stod Dorthea med Ryggen til
ham og satte sit Haar op.

Han saa’ stjaalent til hende og Spejlbilledet:

Lidt tungt bygget, uden at være klodset, med en vis
Magelighed i Figurens og Ansigtets Linjer. — —

Det kom af dette langsomme, næsten ligesom stillestaaende
Blodomløb og forkyndte en kølig-diskret Sanselighed, som
bekræftedes af den resigneret-smalle Mund og de lyse, graa Øjne.

I dette Øjeblik var hun optagen af at spidse denne Mund
og slappe den igen.

Derved lodes til Syne nogle fnuglette Spor af Rynker, som
den 23aarige Pige med lidt Bitterhed en Dag havde opdaget og
nu altid kælede for.

Deres Øjne mødtes i Spejlet.

Dorthea gjorde med et sørgmodig-skælmsk Smil Løjer med
disse Rynker:

»Jeg begynder allerede at blive en gammel rynket én —

Det er nok det’ her’ Bygængeri!« . . .

Holten bladrede i en Bog paa Bordet.

Paa det forreste Blad stod skrevet Ejerens Navn: Konrad
von Råben.

Han saa’ til Siden; det var aabenbart den unge Mand,
hvis Portræt stod dér paa Konsollen, lænet imod Pillespejlet:
En Type paa en ung Landjunker. Tyreagtigt fast byggede
Skuldre, fede Kinder, skubbede op under et Par smaa Øjne. —

––––-Der var, bag den blonde, junkerlige Fip, Løfte om en

solid Dobbelthage med Tiden, og i de haarde, tykke Læber stod
chifiret, syntes Holten, en Bøddelknægts eller Slagters brutale
Sanselighed . . .

Han smed Bogen: »Du spiser vel til Middag med mig i Dag?«

»Tak!«

Hun havde imidlertid ryddet op og lukket Vinduet.

Det mørknede.

Da de kom tilbage fra Restauranten, var det Aften.

Hun havde kun nydt lidet og nippet til Vinen.

Holten var oprømt og ildnet.

»Her er virkelig hyggeligt hos dig!« udbrød han, da hun
havde tændt Lampen, og han havde slængt sig paa Sofaen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free