Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Knud Søeborg: En dagligdags Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baronen kastede nok mange Penge i Grams, naar de vare
nde sammen, men ellers vare Forstrækningerne meget usikre.
Dorthea søgte altid at skjule for Holten, at hun led Nød;
hun vilde ikke vække hans Uvilje imod den unge Galning, som
hun virkelig holdt af.
Saa rejste Holten en Studietur til Udlandet, og da han
efter et halvt Aars Forløb vendte tilbage, traf han Dorthea
frugtsommelig.
Til hans Forundring syntes hun nu mere fornøjet end før.
Det glædede ham, og han sagde til hende, at det var
saa-mænd det allerbedste, der her skete for hende; nu fik hun noget,
hun kunde holde af, og som kunde optage hendes Tanker.
Hun smaalo: »Næ, jeg dør, det ved jeg godt!«
Holten sagde, han syntes, det var noget sært Passiar, som
hun ikke maatte gaa og hage sig fast i . . .
Nu da han havde faaet dette Brev fra hende, hvori hun
fortalte, at hun havde faaet en dejlig lille Dreng, og at Vilhelm
kunde tro, hun var bedrøvet over, at hun skulde af med ham —
saa triumferede Holten i sit stille Sind; Naa, hvad sagde jeg,
Dorthea? Kan Du nu se, at Du har faaet noget at leve for.
noget, som Du vist er mere glad for, end du har været ved
nogenting før!
Og han længtes ret efter at komme ud at se, hvor
henrivende denne nye Værdighed maatte klæde den lille Dorthea, og
han forestillede sig et yndefuldt Billede med den unge kønne
Moder, der undseligt drog Dynen lidt til Side for at vise ham en
sød lille Knægt, som hun var ganske stolt af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
