Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Knud Søeborg: En dagligdags Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slevens vred endnu et skævt Nik af der ovre imod, rejste sig med
Besvær og vadede, stadig magnetiseret, gennem de Dobbeltbilleder
af Gasblus, Stole og Borde, som dannede en Taage paa hans Vej
over Gulvet.
Holten fik ind i sit Ansigt et Par Øjne, der, følgende
Hovedets og Kroppens Bevægelser, snart sade paa Stilke fremefter, snart
trak sig tilbage under de missende Øjenlaag.
»Go’ Aften, gamle! Uh! La’ vær aa se saa grinagtig ud.
— Ve’ du ha’ en Bayer?«
»Undskyld, jeg forstaar ikke. — Maa jeg spørge, er det Hr.
Stevens?«
»Hm! Naa, ja jæ æ fuld, men — hi — derfor behøver Di
ikke og se saa grinagtig ud.«
Hans Kammerat, Baron Råben, kom hen i Sofaen.
Han var noget rød og oppustet, men ikke saa beruset
som Stevens.
»Naa, det er Hr. Holten! Ja saa maa vi jo kende lidt til
hinanden! Ikke sandt, den bette Dorthea Hansen?«
Stevens ræbede: »Oskar! 3 Bayere! Oskar! Hu!«
Ingen Oskar.
Han drejede sig om og balancerede med Forsigtighed, paa
slap Line ud til Opvarteren, for, saa vidtløftigt som muligt, med
Armene omkring Oskars Hals at rekvirere 01.
Råben skuttede sig i Sofaen.
»Naa, ja, hun døde jo i Morges, det lille Skidt!«
»Hvad siger–––-Dorthea! — Nej! Nej!« Holten rokkede
med Hovedet imellem Hænderne . . .
Inde i Buffetstuen stod Stevens og drak Dus med
Opvarteren og hikkede og snakkede Engelsk — og her i Sofaen sad
Råben og fortalte om Tilbagefaldet og Enkelthederne ved denne
her »forbandede« Historie, mens han understregede ved Spark til
Stole og ved at trække med den ene Haand Marmorbordet frem
og tilbage og til Siden.
Det hamrede i Holtens Hoved: Aa, den stakkels Pige, næ,
hvor det var sært, og han skulde ikke en Gang naa at faa
hende at se!
»Ja, De kan tænke, det var drøjt at se paa. Nu har jeg
drukket siden i Morges, og jeg kan s’gu ikke glemme det!« —
Råben knækkede Stevens Spaserestok først én Gang og saa
dobbelt en Gang — saa kylede han Stumperne hen til Kakkelovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
