Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Læge W. Dreyer: Ovre fra Heden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende, for at hun skulde vise hendes Ænder igen, som vare
bievne stjaalne!
Men tilbage til vore Sygdomme.
Af andre overnaturlige Aarsager til Sygdom kan nævnes
én, som fremkalder engelsk Syge, Rhachitis. Denne kaldes
»Skøv-ver< og det syge Barn siges at være »skøwersiet«, det vil sige,
at det er blevet urent ved at ses paa af en Skøge. Det er
alt-saa en Slags Forhekselse, hvorfor Lægen heller ikke kan hjælpe
her. Det er flere Gange hændt mig, at der, naar jeg har
erklæret et eller andet Barn for rhachitisk, er bleven sagt med stor
Bedrøvelse, at saa kan det jo ikke hjælpe med mine Raad, den
Sygen kan Lægen ikke kurere. Heldigvis er der da Raad at
bente ad anden Vej. Den almindeligst anvendte Kur er følgende.
En Nat begiver man sig med Barnet op paa Kirkegaarden. Her
skæres en stor Græstørv ud og i denne dannes et Hul,
hvorigennem Barnet nøgent føres 3 Gange under visse Ceremonier;
derpaa uddeles et vist Kvantum Fødemidler til de fattige, og
dermed er Barnet renset og kommer sig. Jeg véd med Bestemthed,
at denne Kur er anvendt flere Gange i de allersidste Aar. Hvis
man vil se, hvor langt denne Skik rækker tilbage i Tiden, saa
fortælles der i Laxdæla Saga om, hvorledes det var Skik paa
Island, at man kunde rense sig for en Beskyldning ved at gaa
under Græstørv, idet Strimler af saadanne bleve opskaarne i
Marken og rejste, saa at de bare sig selv; kunde den, som var
beskyldt, saa gaa visse Gange under et vist Antal saadanne
Strimler, uden at de faldt ned paa ham, saa var han derved
frikendt og renset. Skikken er forandret og forvansket, men
Oprindelsen synes mig dog utvivlsom.
Ogsaa »Bjærgfolkene« kan, naar de fornærmes, volde
Sygdom, men herom mere nedenfor.
En anden Vej at paadrage sig Sygdom paa er ved at komme
i Berøring med Ting, paa hvilke en anden Sygdom er bragt over
ved visse Kunster. — Der kom en Dag en Mand til mig og
fortalte, at han i sit Kær havde oppløjet et Lerkar, som stod til
min Disposition, hvis jeg ønskede det til min Oldsagsamling,
skønt han rigtignok ikke troede, at det var nogen egentlig
Oldsag. Jeg besøgte da Manden og fandt, at han havde ladet
Karret, som var en almindelig, trebenet Jydepotte, staa ude i Kæret,
og at han paa det bestemteste modsatte sig, at det maatte
komme indenfor hans Dør. Jeg var forbavset over, hvad dette
Tilskueren. 1886. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
