- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
298

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Læge W. Dreyer: Ovre fra Heden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

huse , noget som vistnok har reddet mangen Høj fra
Undergang. Naar man nu dog, trodsende Faren, lokket af Udsigten til
at faa gode Sten til Bygningsbrug, udgraver en saadan Høj, saa
kan man da faa Syn for Sagn; man finder da ofte Bjærgfolkenes
Stue (Stenalderkammeret), ja deri endog deres Gryder og Potter,
større og mindre Lerkar! En Pige, som synes at have været af en
meget skeptisk Natur, da hun havde tvivlet om de underjordiskes
Eksistens, kom en Dag hjem til sin Madmoder og erklærede hende,
at nu tvivlede hun ikke længer, nu havde hun selv set deres
»Beboelse« og deres »Redskaber« i en udgravet Høj. For nogle
Aar siden gravede en Mand et Stenalderkammer ud, hvor han
fandt nogle Flintredskaber og en Mængde Ravperler, som han tog
med sig hjem; men saa blev det rent galt fat der hjemme, og han
fik ikke Ro igen, før han gik ud og gravede Sagerne ned i Højen
igen og lod videre Ødelæggelse fare. At denne Mand bar sig fornuftigt
ad, kan man lære af en andens Skæbne, som brugte Stenene af et
saadant Kammer fra en meget berygtet Høj til sit Indhus, ti
fra han flyttede ind i dette, har Sygdom og Uheld ubarmhjærtig
forfulgt ham og hans Familie’. En anden Mand fandt i en Høj
et velbevaret Lerkar fra Jærnalderen; som praktisk Mand gjorde han
det rent og brugte det i sin Husholdning; men fra den Dag, han
havde nydt Mad, som havde staaet i dette Kar, sygnede han hen
og døde, uden at der var Redning for ham ad nogen Vej. Des
værre — havde jeg nær sagt — er Begærligheden efter Sten
ofte større end Frygten for Ellefolkene, men at denne dog kan
frelse et Mindesmærke, viser nedenstaaende Beretning. En
Gaard-mand skulde for 2—3 Aar siden udflytte sin Gaard, og da han
havde en stor Høj paa sin Hede, udgravede han den og fandt
et stort og smukt Gravkammer, sat af mægtige Sten. Han gned
sig i Hænderne, men hvad sker! En Aften hændes det, at hans
Kone tilfældigvis faar en af de Smaa, en bitte Karl i graa
Klæder at se, netop som han forsvandt ind i Højen. Heraf
skønnede hun, at det ikke var værd at bygge Huset af de Sten, og
hun bevægede Manden til at sælge Høj og Kammer til Staten
til Fredning for en Ubetydelighed. Senere oplyste det sig, at
hun havde set ganske rigtig, en meget lille Mand var ganske vist
forsvunden ind i Højen, kun var det ingen Bjærgmand, men en
lille, dværgagtig, pukkelrygget Murer, som vilde se Kammeret!
Velhavere er nu Ellefolkene, det er sikkert nok, man hører dem
ofte smække med deres Pengekister derinde i Højene, men uheldig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free