Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Bang: August Lindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det samme. Han fandt ingen Sympati. Der var ingen
For-staaelsens Traade lydhørigt spændt mellem ham og disse Folk.
Kun to Timer behøvede han at rejse — kun til Upsala.
Og de unge jublede til ham, og deres Sind var som den
fintmærkende Klangbund for hver hans Temperaments Tone.
Lige-saa overalt i Provinserne. Beundring, næsten Forgudelse. Og i
Stockholm paany Modstand, Kulde, næsten Latterliggørelse.
Da talte man om Hovedstadens Ulyst til at akceptere
Provinsernes Heroer, man talte om Koteriers Intriguer. Man havde
sikkert Ret. Men Koterier og Intriguer kan understøtte, kan
maaske skabe Publikums Kulde overfor en Kunstner, de kan ikke
lade den blive varig gennem Aar. Der var sikkert uafhængige
Mennesker, hvem Intriguer ikke paavirker, og selv de forblev
ligegyldige overfor August Lindbergs Kunst. Der var vel endog
oppositionslystne Sjæle, som rent ud gærne vilde have beundret
den fornægtede. Men naar han kom, og de saa’ ham, mægtede
de det ikke.
Ti da laa Antipatien i Luften — denne uhjælpelige
Antipati.
Antipatien som betyder Mangel paa Forstaaelse. Og
For-staaelse er atter Slægtskab. Vi forstaa kun i dybeste Forstand
det, vi selv har levet, selv har tænkt, selv har følt. Og dette
Stockholmer-Publikum havde ikke Slægtskab i Liv og Syn med
denne Kunst. Derfor hang Forstaaelsens Strænge slattent, og
Intriguer og Koterier havde let ved at holde dem valne, saa de
gav slet ingen Lyd.
Stockholms Publikum var vant til en anden Kunst. August
Lindbergs Pessimisme faldt for de Skepticismens Smil, denne vante
Kunst havde lagt om den ægte Stockholmers Læber.
I de sidste tyve Aar har det svenske Teater tilhørt det
andet Kejserdømmes Literatur. Det var Sardou, Augier, Dumas
og alle deres Efterlignere, som her havde erobret sig en Scene,
hvor man spillede dem saa udmærket som vel ellers ingensteds
udenfor Frankrig. Ved dette Teater var »Falske Juvelert
Mønsterforestillingen. Hr. Olivier de Jalin, elegant og overlegen,
verdensmandsklog og skarpt intelligent, var Repræsentant for Kunsten,
for Aandsretningen.
Men, vil man sige mig, De vil vel ikke paastaa, at Hr. de
Jalin betyder Livsglæde, Friskhed, Kraft?
Nej — langtfra. Ret beset, betyder denne Mand alt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
