- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
308

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Bang: August Lindberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Forældrene: Hvor turde I føde os saadan, som vi er — det
slog ned i Danmark som et Lyn.

Og dette Spørgsmaal kom August Lindberg og gjorde
levende for os i scenisk Kunst.

Saa meget større Virkning maatte nu hans Komme gøre,
som det danske Publikum længe forgæves havde ventet paa en
scenisk Kunst, helt udsprungen af den nye Literaturs Aand. Paa
Scenen har vi til Datum kun set smaat med Vidnesbyrd om vort
Slægtleds Følelsesliv. Romantiken har paa Scenen haft for store
Navne til ikke at leve længe. En smagfuld Eklektisme hersker i
Emil Poulsens Skikkelse paa vor Skueplads. Fru Hennings gav
os Nora og venler, mens Aarene naar hende, paa nye og levende
Opgaver.

Saaledes var det da, at August Lindberg tog os med alt
det pludseliges og længselsfuldt ventedes Magt. Hans Hamlet var
skaaret ud af Niels Lyhnes Kød. Og selv de, som nægtede at
genfinde sig selv i den Literatur, som var blevet et
Strids-spørgsmaal og havde spaltet Partier, erkendte i denne
fremmede en Slægtning, en Tolker af Tiden, en Fortolker af noget
hos dem.

August Lindberg gav os hin Hamlet-Aften som Kunst
tilbage noget af vort Væsen. Det er i saadanne Øjeblikke, at
Kunsten bliver os — og det er den store Hemmelighed —
ligesom en Broder. En Ven, hvem vi trøstig kan sige alt, han har
dog allerede gættet det. Og vi veksler det forstaaende
Haand-tryk, som giver os Mod til at gaa endnu et Stykke af Vejen.

Da han siden kom og med Geniets Blik for hvad der
vilde blive Kulminationen af hans Kunst spillede selve Osvald,
betog han os fuldstændig. Saa stor var hans Magt i denne Rolle,
i hvilken han fandt Rum for hele sit Væsen, der falder saa nøje
sammen med denne Generations Aand, at selv de heftigste
Modstandere af Værket overfor denne Levendegørelse bøjede Hovederne.

Digterens Ord havde de modstaaet. Da de blev til dette
Liv, besejredes de.

Og fra hint Øjeblik kaldte vi denne store Personlighed for
en stor dramatisk Kunstner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free