Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Bang: August Lindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.
Hvad Lindberg som Kunstner repræsenterer, véd vi alle.
Afmagten, der er Pessimismens Sjæl, har han malt. Hamiets
Afmagt, hvem den myrdedes Aand maa mangfoldigt mane: i
ørkesløse Tvivl støder den sendrægtige Søn kun ud og ind i
Skeden det hævnende Sværd. Uformuende er han. Grublende
paa Gaader, som ingen kan løse; fortærende sig i Tvivl, som
kun er Skalkeskjul for hans Mangel paa Ævne. Saaledes er han,
segnende under en altfor tung Byrde.
Og Osvald — hvad er vel han? det samme. Det er
Forældrenes Synd, som øger denne Tragedies Gru. Osvald er, som
Hamlet, den, der afmægtig segner.
I disse Roller fandt Lindberg Ord, som rummede al vor
trætte Lede; han vidste om al vor afmægtige Fortvivlelse; han
havde gættet i Ordenes Klang til Horatio den Venskabets milde
Sympati, som er deres sidste Tilflugt, der har forsonet sig med
Livets Smerte; han vidste om den uformaaende Kærlighed, som
ej mægter at gribe den elskte, men som sender hende bort — i
Kloster; han kendte Dødens Angest, naar det store Intet truer
vor Ungdom; Livets Lyst, han havde elsket den med den
værkbrudnes Kærlighed; Hjælpeløsheden, der klager som et Barn,
den knugende Raadløshed. som véd ikke Vej eller Flugt — han
kendte den, han vidste den.
–––Pessimistens Sjæl lagde han os blot. Vi læste deri
som i en aaben Bog. Hver fandt vi en Sætning om os selv.
August Lindberg har spillet Afmagten. Et andet hos sig
selv har han ladet uspillet. Disse svage og afmægtige, hvis
hemmelige Sjæls-Historie han har givet os; hvis Taarer han har
grædt, hvis Kummer hans skønne Stemme skabte om til en mild
Musik; hvis levende Billede han var — disse svage og afmægtige
kunde lære et af hans Liv, som de ikke genfandt i hans Kunst.
August Lindberg véd, at Arbejdet er den eneste Lindring
mod Livets Smerte. Det er denne Overbevisning, som lader de
svage synes stærke. For at glemme taarner de i Arbejde Pelikon
ovenpaa Ossa. En mægtig Energi lader dem fuldende tusend
ydre Ting. De søger Glemsel i et ustandseligt Arbejde.
De gør det for at blive mindre ulykkelige, og saaledes
fortsætter disse Mennesker uden Haab det menneskelige Arbejde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
