Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Bang: August Lindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hele denne Side af August Lindbergs Personlighed saa’ vi
ikke i hans Kunst uden et enkelt Sted: hos Gringoire. I denne
fattige Sanger havde han legemliggjort sit Livs lange Kamp.
Fattig havde han været som han. Uden Hjem og uden det Sted
at blive, synger Gringoire sine stakkels Viser langs Landevejene,
for Pøbelen.
Bryder den sig om, at disse Ver* under Smerte er revet
ud af hans Hjærte, der blødte?
»Og dog er han Kunstner og ejer Kaldet, det som ingen
tager selv — Gud giver det.« —
I denne Rolle stod August Lindberg rank og stolt. Her
ejede han det moderne Menneskes mægtige Bevidsthed om sit
Værd. Og hver Tomme i ham talte om Modstand.
Men han har kun sjældent spillet disse Strænge. Maaske
er det den Generation, som kommer, der skal gaa under Vaaben
mod Smerten og skildre os sin Vaabenfærd mod Livets Kummer.
August Lindberg blev stor ved at maale Smertens Dyb.
Uforglemmelig skal han staa for os, der var unge, da
Osvald fik Skikkelse ved ham, og selv den, der hærder sig strengere
mod det tunge Liv — vil aldrig glemme den døende Velklang i
hine Rikards Ord, der blev sagt som et langt Suk:
— Smertens Drot er jeg.
Herman Bang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
