Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Folketingsmand F. Bajer: Hvad Traktaterne er værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksempler: foruden Londontraktaten af 8de Maj 1852 med
Paristraktaten af 1856 (om Sortehavets Nevtralisering) og med
Prag-fredens § 5.
»Der var ved Parisertraktaten af 1856* — sagde
Krigsminister Bahnson i Landstinget den 27de Februar 1885 —
»Forholdene ordnede ved det Sorte Hav, og efter at Frankrig var
slaaet ned i 1871, bekendtgjorde Rusland, at det betragtede sig
som løst fra den Traktat, og saa var den Traktat færdig.« — Saa
rask gik det dog ikke. Med en saa afifejende Bemærkning laver
man ikke Historie.
Den Traktat, som den 30te Marts 1856 blev undertegnet i
Paris, var en »Fredstraktat«. Udtrykket »Krigstraktat« vilde som
oftest passe bedre paa dette Slags Traktater. De sluttes nemlig
efter eller rettere i Anledning af en Krig. Krigsmidlernes raa
Magt har da afsagt sin Dom. Det er denne Dom, som
stadfæstes ved den saakaldte »Fredstraktat«. Den eller de Magter,
for hvilke Krigens blodige Tærninger er faldne uheldig, tvinges
ved »Fredstraktaten« til at gaa ind paa meget, som strider imod
deres egen Interesse, tit endog imod bele den øvrige Verdens.
Derfor er det ikke saa underligt, at »Fredstraktaternes« Grundlag
er skrøbeligt fremfor de Traktaters, der sluttes — ikke i
Anledning af en Krig, men — i Fredstid og af Hensyn til den øvrige
Verdens, eller dog Europas, velforstaaede Interesser. Det er let
forklarligt, at den eller de Stater, som er tvungne med Magt til
at underskrive noget imod deres Interesse, griber den første
Lejlighed til at frigøre sig fra de paatvungne Forpligtelser.
Denne Betragtning kan vel ikke undskylde nogen
traktatbrydende Magt, men dog fremføres som formildende
Omstændighed. Dette gælder ogsaa Rusland, som 1856 blev tvungen til
Sortehavets saakaldte »Nevtralisering«, men som ved
Gortscba-kows bekendte Note af 31te Oktober 1870 erklærede, at det »ikke
længer kunde betragte sig som bunden ved Forpligtelserne i
Traktaten af 30te Marts 1856, for saa vidt de indskrænkede dets
Suverænitetsrettigheder i det Sorte Hav«; det var imidlertid rede
til at enes med de undertegnende Magter om en anden »billig
Ordning, som maatte anses skikket til at sikre Orientens- Ro og
den europæiske Ligevægt«. Rusland »brød« ikke Traktaten ved
at handle imod dens Bestemmelser (i Følge hvilke det bl. a. kun
niaatte holde seks Krigsdampere paa Sortehavet). Snarere kunde
Traktaten siges at være brudt af de andre medunderlegnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
