- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
320

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Folketingsmand F. Bajer: Hvad Traktaterne er værd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Magter. Den Bestemmelse, at andre Magters Krigsskibe ikke
maatte gaa igennem Bosporus og Dardanellerne, var saaledes
bleven krænket af England, idet Prinsen af Wales havde gjort en
Rundrejse i Sortehavet paa et engelsk Krigsskib; af Østerrig, idet
Kejseren paa sin Rejse i Orienten havde vist sig med en Eskadre
i Varna; og af Tyrkiet, idet Sultanen ligeledes havde sejlet i
Sortehavet paa et større Krigsskib. Pariserfredens Bestemmelser
var i denne Henseende i den Grad utaalelige for Rusland, at de
langt fra at medvirke til Fredens Opretholdelse, hvad de gav sig
ud for, tvært imod udsatte den for Fare. Det var kun i Fredstid,
at disse Farvande skulde være spærrede for fremmede
Krigsskibe. Saa snart Krig udbrød, kunde de, som imidlertid havde
samlet sig udenfor, fare ind og overfalde de russiske Kyster, der
ikke maatte beskyttes af nogen Flaade. Paa Grund af
Omstændighederne var det derfor heller ikke vanskeligt at faa Spørgsmaalet
om et Gennemsyn af disse Bestemmelser af 1856 bragt under
Forhandling paa en europæisk Konference. En saadan blev
aabnet i London den 22de Januar 1871. Men forinden havde
Magternes Repræsentanter i et forberedende Møde den 17de s. M.
undertegnet en saa lydende Protokol: »Nord-Tysklands,
Østerrig-Ungams, Storbritaniens, Italiens, Ruslands og Tyrkiets
befuldmægtigede l), samlede i Dag til Konference, erkender, at det er
en væsenlig Grundsætning i Folkeretten, at ingen Magt kan sige
sig løs fra (»se délier de«) en Traktats Forpligtelser eller ændre
dens Bestemmelser uden i Følge de kontraherende Parters
Samtykke og gennem en venskabelig Overenskomst« *). Ved at
medundertegne denne Beslutning havde Ruslands befuldmægtigede
modtaget en Tilrettevisning, og med det samme erkendt, at
Traktatbestemmelserne om Sortehavet, som det jo i
Virkeligheden ikke havde »brudt«, endnu var gyldige, indtil de
kontraherende Parter havde ændret eller ophævet dem. Og dette skete
ved de derpaa følgende vmskabelige Forhandlinger og den
saaledes fremkomne ny Traktat af 13de Marts 1871.

Som man ser, har Krigsminister Bahnson altsaa Uret, naar
han siger, at 1871 »bekendtgjorde Rusland, at det betragtede
sig som løst fra Traktaten, og saa var den Traktat færdige.

Men — blev da ikke Pragfredens § 5 ligefrem »brudt«?

*) Frankrigs Ombud var hindret i at være til Stede.
■*) Martens: N. Recueil gén. de Iraités XVIII, pg. 278.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free