Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Folketingsmand F. Bajer: Hvad Traktaterne er værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Traktat eller ej. Men, hvor ringeste Tvivl kan rejses, er det
ikke mindre i Traktaterne end i Lovene godt at have saa klare
og fyldige Bestemmelser, at Spillerummet for spidsfindige
Fortolkninger bliver saa lille som muligt.
Følger man denne Rettesnor, vil det da vise sig, at
Traktaterne er mindre udsatte for at brydes, i samme Grad som de
har et naturligt Grundlag. Hvad dette vil sige, förstaas lettest
ved en Sammenligning mellem Traktaterne og Lovene. Hvad
Lovene er i en Stat, er Traktaterne mellem Staterne. Lovene er
saa meget mindre udsatte for at brydes, som de er i
Overensstemmelse med det Folks Natur, der skal lyde dem, og i
Erkendelse af denne Sandhed har Statsretten naturlig udviklet sig i den
Retning, at Lovene skal vedtages af selve Folkene, om raid ikke
umiddelbart (som i vigtigere Tilfælde ved det saakaldte
»Referendum« i Schweiz), saa dog middelbart gennem Folkets valgte
Ombud; ti Folkene véd selv bedst, hvad der stemmer med deres
sande Natur og Interesser. Saaledes ogsaa med Traktaterne, de
mellemfolkelige Love! Ogsaa Folkeretten vil uden Tvivl mer
og mer udvikle sig i den Retning, at Traktaterne agtes gyldige
og ubrødelige, i samme Grad som de stemmer med de
kontraherende Parters — ikke blot de tilfældige Regeringers, men selve
vedkommende Folks — velforstaaede Interesser, og at de derfor
maa vedtages frit af disse selv gennem deres lovlige Ombud. Og
endnu større bliver en Traktats Ukrænkelighed, naar den
stemmer ej alene med de kontraherende Parters, men med hele
Europas, ja med hele den civiliserede Verdens velforstaaede
Interesse.
»I hele Europas Politiks sande Interesser« er saaledes
Schweiz nevtraliseret 1815 og Belgien 1831 ’). At Traktaterne
herom ikke er bievne krænkede, vidner om, at de hviler paa et
naturligt Grundlag. Ved disse Traktater er det bragt til almindelig
Erkendelse i hele Europa, at det stemmer bedst med alle Magters
Interesser, at ingen enkelt Stormagt kommer i Besiddelse af disse
smaa fredlyste Staters Omraade. Uden saadanne Traktater vilde
Schweiz og Belgien uden Tvivl atter og atter have været
inddragne i de europæiske Kriges Malstrøm, ja vel endog opslugte
for længe siden. Hvo vil nægte, at disse Traktater har i alt
’) Jfr. bl. a. Bluntschli: ,Das moderne Völkerrecht* § 745: Calvo: ,Le
droit international*, III, pg. 448, samt Traktaternes Ordlyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
