Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Folketingsmand F. Bajer: Hvad Traktaterne er værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de blev ændrede, viste sig stærke nok tii at værne om det
territoriale status quo efter Statskupet af 1851. Og i Særdeleshed
har hine store internationale Overenskomster, hvorved saadanne
Smaastaters, som Schweiz’, Belgiens og Luxemburgs,
Uafhængighed og Nevtralitet blev stillet under europæisk Sanktion, bevist
sin virksomme Kraft under nyere Forviklinger.«
Det er anden Tale end Krigsminister Bahnsons, der synes
at mene, at t. Eks. Belgien alene har »en stærk Hær og
Befæstninger« at takke for, at dets Selvstændighed endnu er opretholdt.
Det være nu langt fra mig »at sætte en saadan absolut Lid til
europæiske Traktater,« at jeg skulde anse dem alene for
tilstrækkelige til Hævdelsen af en europæisk fredlyst Stats Selvstændighed
i vore Dage! For at værge mig imod en saadan Misopfattelse af
min Virksomhed for den nordiske Nevtralitetstanke behøver jeg
kun at henvise til min Afhandling om »Nevtralisering og Forsvar«
(i »Tilskuerens« Avgusthæfte 1885 S. 615—630). Jeg har kun
ved denne Lejlighed villet advare imod den modsatte Yderlighed,
som Ministeren og hans Meningsfæller nærmer sig: at sætte
altfor ringe Lid til europæiske Traktater. Middelvejen er i denne
som i de fleste Henseender den sikreste.
Men det er en stor Fejltagelse at skære alle Traktater over
én Kam, at slutte: da de og de Traktater er brudte, saa kan
enhver anden Traktat lige saa let brydes. Traktaternes Værd
afhænger af deres Grundlag. Det gaar med Traktaterne, gentager
jeg, som med Lovene. Deres ydre Værd er betinget af deres indre.
Enhver sand Lov ligger i Grunden i Forvejen given i Sagens
Natur; det gælder egentlig kun at give den indre iboende
Sandhed et ydre tilsvarende Udtryk. Et Billede, laant fra Naturlovene,
vil oplyse dette. En Lov imod Naturen vil være brudt, i samme
Øjeblik den er given, t. Eks. om man forsøgte at give den Lov,
at en Sten, som kastes i Vandet, herefter ikke skal gaa til Bunds,
men flyde ovenpaa som et Stykke Træ. Paa samme Maade er
Love og Traktater udsatte for at brydes, i samme Grad som de
strider imod Naturen; og Naturen er her de kontraherende Staters
eller Folks Interesser saa vel som hele den øvrige Verdens.
Stemmer Love og Traktater derimod med Naturen, er de ubrødelige,
i samme Forhold som denne Overensstemmelse er til Stede.
Naar Matematiken anvendes paa Fysiken eller Kemien, saa
udtrykker Formlerne Love, som maa rette sig efter Naturen, — det
er ikke Naturen, som maa rette sig efter Lovene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
