- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
333

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Ernst Brandes: Børsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti Formueforøgelsen holder paa langt nær ikke Skridt med
Kredit-operationernes Vækst.

Omstaaende Tabel viser Formuens Størrelse og
Vekselaccepternes Beløb ved hvert af de anførte Aars Slutning:

>874 1876 1878 t88o 188a 1884

Formue........ 250,000 400,000 525,000 680,000 750,000 850,000

Vekselaccepter . . 900,000 1,600,000 1,925,000 2,245,000 2,335,000 3,000,000

Vekselaccepterne repræsenterer imidlertid kun en Del af
Kreditoperationerne. Af deres Beløb ser man kun, hvor mange Penge
der blev lavet paa de Veksler, som Provinskøbmændene udstedte og
Mohr & Kjær accepterede. Firmaet gjorde Penge paa andre
Maader: det laante kontante Penge hos intime indenlandske
Forbindelser og benyttede Blanko hos Udlændinge; og med de Summer,
det paa disse Maader fik i Hænde, gjorde det kontante Udlaan til
Provinskøbmændene. Ogsaa denne Forretningsgren voksede i
Aarenes Løb stærkt: i 1873 beløb Firmaets kontante Udlaan sig til

200,000 Kr., i 1885 derimod til 1,700,000 Kr.

Henimod Slutningen af Virksomheden har Mohr & Kjær
alt-saa næsten 5 Millioner engageret i Provinsforretninger; og efter
Firmaets Bogføring beløber dets egen Formue sig til knap én
Million. De øvrige fire Millioner er andre Folks Penge.

Jeg skrev i den forrige Artikel: Vekselrytteriet i 1857 var
Børneleg imod de Beløb, der nu til Dags endorseres, accepteres og
garanteres; Revisorerne i Mohr & Kjær’s Bo indberetter til
Skifteretten: Efter vort Kendskab til Kreditforholdene her i Landet, tror
ri ikke, at der nogensinde tidligere har været givet en saa stor
Blankokredit, end ikke i 1857, paa hvilken Tid Blankoaccepter
florerede.

Statusoversigten i Boet giver, som bekendt, et slet Resultat.
Af de kontant udlaante Penge anses 1,100,000 Kr. for tabt;
Vekselaccepterne falder Boet til Last med omtrent 2,700,000 Kr., og et
Par hundrede tusend Kroner gaar med dels til Administration og
dels til Tab. paa Aktiva, hvis virkelige Værdi ikke naar op til
Bogføringsværdien. Alt dette giver tilsammen Tab af henved fire
Millioner Kroner; og drages herfra den Million, som Mohr ejede
i Følge sin egen Bogføring, bliver Underbalancen omtrent tre
Millioner. Kreditorerne har herefter kun Udsigt til 18 pCt. af deres
Tilgodehavende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free