Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øren lige underdanig opmærksomme. Endelig havde Hr. Schram dannet Rangel
ganske i Aslaksens Billede og derimod var intet at indvende; kun en lillle
Bemærkning: naar Hr. Schram lod Rangel drikke netop samtidigt med Ordene
om Drikkevarers Fordærvelighed, er det saa ikke at ofre Sandsynligheden paa
Latterens Alter?
Næst Dr. Schandorphs Lystspil følger i Rang som Teaterbegivenhed
Folketeatrets Opførelse af .Flyttedagen*. Ikke paa Grund af Stykkets særlig
høje Værd, men fordi det var første Gang, Hertz spilles udenfor det kgl. Teaters
privilegerede Mure, og • det med et gunstigt Resultat. Saa vel han som hele vor
øvrige dramatiske Literatur ligger ubrugt hen i det kgl. Teaters Arkiv, medens
ævnerige Skuespillere ved Privatteatrene slider deres Liv hen i larmende tyske
Farceløjer eller uægte franske Sensationsdramer. Hvor mangen Komiker har
ikke traadt sit Talent fladt i dette elendige Repertoire! Hvor megen ægte Følelse
er her ikke drevet ud i falsk Effektjageri! Mangen Skuespiller har fra først af
betragtet Privatleatrene kun som en Forskole, kun som det første Trin paa
Kunstens Stiga; men faa ere de, der ere naaede videre. Og hvor ligger Skylden
uden i Repertoirets Siethed ved disse Teatre. Den Skuespiller, der Aften efter
Aften hører Bifaldet brage løs netop paa de Steder, hvor Ord og Spil ere lige
tomme, lærer snart Ringeagt for dette Publikum, hvis Smag er saa tarvelig.
Er hans næste Rolle lige saa indholdsløs, finder han det næppe Umagen værd
at anstrænge sig med noget nyt, men hjælper sig med det, der gjorde Lykke sidst.
Men paa denne Maade spiller han et farligt Spil i Længden: af Ringeagt for
Rollen og Publikum, der ved sit Bifald nøder ham til Aften efter Aften at
slide i disse smaa Følelser, begynder han snart at forme alle sine Roller over
én og samme Læst og at benytte visse Kneb. der aldrig forfejle deres Virkning:
Latteren eller Graaden følger dem lige saa vist som Torden følger paa Lynet.
Hvad enten Skuespilleren selv ser Faren herved eller ej, Resultatet bliver det
samme: han stemmer Fordringerne til sig selv ned. Bydes der ham saa en
sjælden Gang et godt Stykke med virkelige Mennesker af Kød og Blod, staar
han enten i Mistillid til sine Ævner famlende overfor Rollen eller ogsaa spiller
han dristigt løs paa sin sædvanlige Maade, ikke ænsende Forskellen mellem
denne og hans andre Roller.
Det er ikke altid, det kgl. Teater stiller sig imødekommende overfor
Privatteatrenes Ønsker om at spille Stykker af dets ældre Repertoire, i Reglen
møder Direktørerne et blot og bart Afslag. Men det kgl. Teater tager fejl,
hvis det tror paa den Maade uden Kamp at sikre sig Førsterangen blandt
Københavns Teatre. Det glemmer, at en Sejer først er en Sejer, naar Fjenden
er overvunden, at undgaa Slag røber kun Mistillid til egne Kræfter. Paa det
danske Repertoire skal denne Førsterang tilkæmpes, dér og intet andet Sted.
Nn har det Bifald, Privatteatrene vinder ved disse literære Forestillinger i
Ny og Næ en — for dem og det kgl. Teater lige ubehagelig— demonstrerende
Bagtanke: Uviljen over den Maade Privilegiet benyttes paa. Lad os faa det
danske Repertoire givet fuldstændigt frit, lad alle fire københavnske Teatre
paa én og samme Aften kunne spille samme Forfatter, ja samme Stykke!
Naar det kgl. Teater i denne Kamp og paa denne Valplads har vundet tilbage
den Anseelse, det som statsunderstøttet Teater aldrig turde savne, men som
det nu alt i nogle Aar har savnet, da, men ogsaa først da vil alle de bedste
— baade Kunstnere og Kunstvenner — atter samle sig om Nationalteatret,
Tilskueren. 1886. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
