Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Lad mig være fri for dine Insinuationer.« Han saa’ paa
hende med et stikkende Blik. »Daarlig — ja, det er vel det, du
gaar og venter paa. Du synes, jeg lever dig for længe; tænk,
om du blev kvit mig!« Han rystede Hodet frem og tilbage og
talte i en vrængende Tone, som om han efterabede én eller anden.
Hans Kone aabnede Læberne for at protestere, men saa
tog hun sig i det og satte sig stilfærdig ned.
»Men det kan du skyde en hvid Pind efter« — vedblev
han barsk, »baade du og han, Husvennen din, som du gaar og
tisker med om Dagene.«
»Aa nej, Carsten, sig nu ikke sligt, du har Synd for det,«
Stemmen var bedende.
»Synd for at jeg gennemskuer dig! Tror du ikke jeg
for-staar, hvad han og du pønser paa? Men du kan gærne sige ham,
at det nytter ikke, han venter paa dig. Du biir ikke Enke paa
det første, min Mo’r.«
»Enke, — jeg! Thomsen, han er jo en gift Mand.« Hun
saa hjælpeløst paa ham.
»Og ikke heller faar du mig op til Vestre Aker1), nej, saa
pine, bitter Død! Nu bandte jeg,« og han slog i Bordet, saa
Opdækningen dansede. »Gal jeg! Det skal du aldrig i Evighed
faa det tiL«
Fru Holm skænkede Kaffe og satte hen til ham.
»Hvor pænt dit Haar ser ud i Dag, Carsten,« sa’ hun venligt,
idet hun gik tilbage. »I Grunden er det endnu saa fyldigt
og blankt.«
Han strøg sig varsomt med Haanden over sin tynde Frisure
og lod Fingerspidserne glide ned igennem de spidsvoksende, visne
Skægdusker. »Ja, det skulde jeg mene« — mumlede han fornøjet.
»En har jo været en smuk Mand i sine Dage,« føjede han lidt
efter til og rettede sig op med en stolt Mine.
Der hørtes Trin udenfor. Fru Holm saa’ hurtig mod Døren
og bed i Underlæben for at stagge sin Uro. I det samme
traadte to halvvoksne Gutter ind. Det var deres eneste Børn, og
der var kun ét Aar imellem dem. Det var vakre Gutter, den
ældste især, som havde lyst, krøllet Haar og aabne, blaa Øjne.
Han var lidt spinkel bygget, men udmærket velskabt, og hans nye
mørkeblaa Bukser med Jakke og Vest af samme Stof sad saa godt
’) Egnen, hvor Gaustad, Sindsygeasylet, ligger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
