- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
354

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Jeg kom til« — sa’ nu Sigurd med en underlig tør Stemme
og saa’ et Øjeblik hen paa sin Far.

»Kom til« — hærmed Faren. »Har du Lov at komme til,
du? Hvad sidder du der og glaner for? Jeg skal lære dig, din
trodsige Kanalje!« Han tog fat i hans Øreflip og kneb og sled i
den af al sin Kraft.

Magnus løftede begge sine Hænder med et halvkvalt Raab,
som vilde han gribe om Fa’rens Arm. Hver Nerve i hans Ansigt
sitrede. Men Sigurd fortrak ikke en Mine. Han pressede Læberne
sammen og gjorde ikke Spor af Modstand. Viljeløst lod han sit
Hode skakes frem og tilbage under Fa’rens arrige Tag. Fru Holm
skjulte sit Ansigt i Hænderne uden at gi’ en Lyd fra sig.

»Du skylder din Fa’r Respekt, ved du det?« sa’ saa Doktor
Holm og slap endelig Øreflippen.

»Har du ikke lært, at du skal hædre din Fa’r og Mo’r,
hva’?« Han talte i Præketone. »Staar der ikke skrevet, at du
bli’r forbandet, hvis du ikke gør det, hva’? Kan du ikke din
Børnelærdom, Gut, hva’? Vil du ikke med det gode, saa faar du
Prygl, til du vil. Forstaar du det, hva’? Jeg skal pille Trodsen
ud af dig. La’ bli’ at sidde og stir!« Stemmen slog pludselig
over i et Koman dobrøl, der bragte Fru Holm og Gutterne til at
hoppe paa Stolene. »En slig Uforskammethed!«

Sigurd rørte ikke mere ved Maden. Koppens indhold blev
staaende uænset. Han saa’ ret frem for sig. Omkring Munden
laa der et Udtryk af tilbagetrængt Forbitrelse, maaske ogsaa af
Smerte. Blikket var haardt, Brynene trukket op i Haan. Al
Farve var vegen fra hans Ansigt. Ørelappen var rød som
dryppende Blod.

Magnus, der sad lige overfor ham, havde Møje med at faa
Resten af Ægget og Franskbrødet i sig. Det bævede om
Mund-vigerne, og hans Øjne fyldtes stadig med Vand. Men han lod,
som han ikke mærkede det. Ganske langsomt løb Taareme over
Kinderne og dryppede fra Hagen ned paa hans Trøjeopslag.

Saa rejste Holm sig og gik ind i Værelset ved Siden af.

»Stakkels Sigurd« — sa’ Fru Holm og vilde stryge ham
over Haaret, men han trak sig bort med et Anstrøg af Uvilje og
gik hen til Hjørnesofaen.

»Hvorledes du kan være, Sigurd! — Du er da ikke sint
paa mig, vel?« Hun saa’ bedrøvet paa ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free