Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
adsprede sig tog han op sin Portemonnai og gav sig til at tælle
de Smaapenge, Fa’ren havde gi’t ham.
Sigurd gik imidlertid ind paa sit og Broderens fælles
Soveværelse, satte sig rolig ned ved Bordet foran Vinduet og stirrede
ud paa Gaardspladsens sortegraa Murvægge. Som han sad der
med Hodet stærkt paa skæve og Kinden støttet i Haanden, saa’
han uhyre melankolsk ud. Ophidselsen fra .før var borte, og
hvert et Træk i hans Ansigt var ligesom gaat til Hvile i en
forstenet Bedøvelse.
Fru Holm lagde nogle Kokes paa Kakkelovnen. Saa stillede
hun sig op ved Vinduet og betragtede Sigurd. Han flyttede ikke
Blikket, og ikke en Muskel i hans Ansigt forraadte, at han mærkede
det. Hun korsede Armene paa Brystet og lod sine Øjne ufravendt
hvile paa ham. Hun vilde bringe ham til at se paa sig. Men
det nyttede ikke.
»Skal du ikke ta’ dig en Bog og læse i?« spurgte hun tilsidst.
»Nej,* svarte han fremdeles ubevægelig.
»Hvad vil du da bestille paa, mens du sidder her?«
»Kede mig« — sa’ han tonløst.
Fru Holm stod endnu lidt og saa’ paa ham. Saa gik hun
fra ham.
Der var ingenting Sigurd vidste saa vel, hvad var, som det
at kede sig. Det kunde komme pludselig over ham, naar han
holdt paa at læse Lektier, naar han legte med Magnus, eller naar
han i Timerne sad paa Skolebænken. Og det var ikke nogen
almindelig Kedsomhed, men en Kedsomhed, som gnavede og grov
i hans Indre, saa han undertiden havde Trang at lægge sig plat
ned paa Gulvet og hyle. Men saa snart han i Tankerne havde
foreta’t Eksperimentet, havde han ikke Lyst til det heller. Ikke
til det engang. Aa dette at ikke ha’ Lyst til det værdige Gran!
Og saa sa’ de, at Livslede var noget, som Børn ikke kendte til.
Ja, de sa’ nu saa meget Sludder, de voksne, og saa var de saa
uretfærdige og saa væmmelige, han hadede dem allesammen, nej,
ikke sin Mo’r alligevel, skøndt hun kunde være bra lej hun ogsaa
undertiden. Det var bare, naar han legte »Indianere« nede paa
Kontraskæret, at han rigtig morede sig, jo, ogsaa paa Ballerne
og paa Langski for Resten — aaja, Skøjte-Is og Kælkebakke var jo
heller ikke saa værst. Men alt som var Moro, stod saa kort paa,
og saa var det op i det samme igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
