Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg elskede dig, Carsten. Ved Gud, jeg elskede dig.«
»Du lyver!« skreg han. Han slap hende pludselig og
begyndte at drive paa Gulvet.
»Du taler afsindigt, Carsten, du dræber mig paa denne Maade.c
»Afsindigt« — snerrede han. »Er det mig, du siger, er
afsindig? Det er en Helvedes Løgn, den største Bagvaskelse, der
nogensinde er slynget ud efter en hæderlig Mand. Men bi du
bare, jeg skal vise dig, at jeg ikke er afsindig. Bi nu, til min
store Bog er færdig.«
Hun sank om paa en Stol og begyndte at græde.
Han stillede sig op mod Væggen med Hænderne paa Ryggen
og saa’ paa hende. Lidt efter lidt formildedes hans Mine. Øjnene
fik et smerteligt, dybt bekymret Udtryk, Mundmusklerne begyndte
at skælve, og tilsidst var hele Ansigtet fortrukken i en ynkelig
Grimace. Han tog sig flere Gange til Panden og vred stille
Hænderne. Saa gik han hen til hende, sank paa Knæ, lagde
Hodet i hendes Skød og hulkede. Hun strøg ham over Nakken
og tyssede paa ham.
»Rejs dig op, Carsten!« — bad hun. »Du maa ikke ligge
saaledes.«
Han kom sig langsomt paa Benene.
»Kys mig!« — sa’ han, og der kom pludselig et lystent
Smil om hans Læber. Han lagde Armene om hendes Liv og
drog hende til sig.
Hun adlød med en Gysen. Han trak hende ind i den
anden Stue, fik hende ned paa Sofaen og begyndte at kærtegne
hende med ubændig Vildskab. Tungen hang ham ud af Munden,
og han udstødte en knurrende, dyreagtig Lyd. Disse Paroksysmer
af Kælenskab, som han undertiden fik over" sig, var hende det
værste af alt. Vejret forgik hende under hans knugende Favntag
og brutale Gramserier, men hun gjorde aldrig nogen Modstand.
Hun tog det som. hørende med til det Kors, Gud havde lagt paa
hendes Skuldre, og som hun havde gjort sig til Opgave at bære
uden at klage. Naar han saa havde raset fra sig, kunde hun
alligevel ikke værge sig for en Følelse af Skamfuldhed og Afsky.
Det syntes hende, at hun havde været Genstand for et Slags
Voldtægt. Men det vidste hun var syndige Tanker, som hun
skulde forjage ved Bøn.
En Stund efter sad hun med Albuen paa Bordet og Haanden
skyggende for Øjnene og læste i Prækenbogen. Men hun vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
