Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opføre sig aldeles som et andet Menneske. Og kanske blev han
slet ikke modtaget, men fik bare levere Kort.
Hun saa’ gennem Vinduet efter ham. Der gik han strunk
ned ad Gaden, støttet til sin sølvknappede Stok. Den venstre
Arm bevægede han frem og tilbage paa en egen, taktfast Maade,
Hodet tilbagekastet, Ryggen vuggende ganske svagt i Hofterne.
Saa drejede han om Hjørnet og forsvandt. Med et dybt Suk gled
hun ned i en Lænestol, lagde sig bagover og lukkede Øjnene.
Hendes Ungdom var gaat hen i Tant og Fjas. Fra sit
sekstende Aar, da hun blev konfirmeret, havde hun været meget
med. Hun havde haft en ’Del Forelskelser af dem, som varer
højst 14 Dage. Saa var hun bleven ræd for sit flygtige Sind og
havde foresat sig at faa en ordentlig Kærlighed. Hun havde læst
noget om, at den, som vil vinde en Menneskesjæl, maa udlevere
sin egen, og siden da begyndte hun at gi’ sig mere hen i Væsen
og Samtale, naar hun traf en Herre, hun syntes om. Men det
gik ikke, som hun tænkte. Mændenes Kur blev saa altfor
paagaaende. De havde tilladt sig Friheder, som havde oprørt og
skræmt hende, og naar hun saa trak sig tilbage i Skræk over sig
selv, fordi Fejlen dog maatte stikke hos hende, havde det vist sig,
at de ingenting vilde hende. Gang efter Gang havde hun foresat
sig at være forsigtigere ved næste Lejlighed, men altid var det
endt paa samme Maade. Da hun var tyve Aar gammel, sa’ hun
sig selv, at nu endelig var hun bleven voksen. Hun havde lært
at foragte Kærligheden. Ingen skulde bilde hende ind, at alt
det var andet end Pøjt. Hendes Væsen blev afværgende
og angribende. Hendes Sind samlede sig om dette ene, at være
paa sin Post. Hendes Mo’r, som før havde bebrejdet hende, at
der var ndget udfordrende i hendes Maade at være paa overfor
Herrerne, skændte nu, fordi hun var fornærmelig afvisende. Alt
som Tiden gik, gled hun over i en Art velvillig Ligegyldighed.
Ved fireogtyve Aars Alderen troede hun sig udslukt og færdig.
Saa var det, at hun stødte paa Holm. Hun vidste akurat
om ham, at han som ung Student havde været Patient paa et
Galehus i Slesvig et halvt Aars Tid, at han havde ta’t medicinsk
Embedseksamen med Laud, at han nu var Reservelæge paa
Gaustad, og at man sa’ om ham, at han havde ført et vildt Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
