Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun traf ham af og til i en af sine Veninders Hjem. En Gang i
et Aftenselskab havde man efter Bordet siddet og talt om en
midaldrende Læge, der nylig havde giftet sig med en Pige paa
19 Aar. Man beklagede hende og sa\ det var Synd, hun skulde
kaste sig bort til slig en galvgammel Roué. Holm forsyarte ham
og mente, at der fra hans Side intet var i Vejen for, at Ægteskabet
kunde bli’ lykkeligt. En af Fruerne havde slaat Rynker paa
Næsen og mumlet noget om en Fyr med den Fortid. »Men, du
gode Gud, han elsker hende jo!« havde saa Holm raabt. »Ja
vist, ja, det har han gjort med saa mange,« havde saa Damen
ta’t til Genmæle, »og desuden, De tror da vel ikke, at saadan en
smule Kærlighed skal kunne gøre et Menneske til en anden?«
»Jo undskyld; Frue, det er netop hvad jeg tror,« havde laa Holm
forsikret. »Kærligheden er den Livets Ild, der renser og genføder,
ja, se De blot, jeg spøger ikke; her er ikke Tale om værdige
eller uværdige, naar Kærligheden træffer deres Hjærter, saa er de
udvalgte og frelste.«
Hans Ord havde haft en egen, halvt forbløffende, halvt
betagende Virkning. Et Par ganske unge Piger forsøgte at trække
paa Smilebaandet med et forlegent eller fnisefærdigt Udtryk, men
hun, som senere blev hans Hustru, følte sig til Mode, som om der
var gaat en elektrisk Rystelse igennem hende. Hendes Øjne havde
ufravendt hvilet paa ham, mens han talte. Da han sluttede, saa’
han hen paa hende med et Blik saa ømt og straalende og
hengivelsesfuldt, at der gød sig ud over hende som et Bad af varme
Straaler. Uden at røre sig lukkede hun et Øjeblik Øjnene. Hun
var blændet som ved Glansen af noget, hun vilde kalde for en
Aabenbaring. I samme Nu vidste hun, baade at hun elskede ham,
og at hun var genelsket. Dette var Kærligheden, saaledes maatte
den komme over et Menneske. Om Aftenen, da hun klædte sig
af, brast hun i Graad foran Spejlet og lovede sig selv i dyre Ord,
at ham eller ingen vilde hun gi’ sit Liv. Og da hun saa blev
forlovet med ham — den Tilstand af Lykke! Om sligt havde
hun aldrig drømt. Og det var hende, som havde lad’t haant om
Kærligheden! Nu havde hun følt dens undergørende Magt. Den
havde forvandlet hende. Hun var bleven god, helt igennem god.
Da hun gik til Konfirmation, havde Præsten talt saa meget om
det at fødes paany. Nu vidste hun, hvad det betød. Til Tider
følte hun sig løftet af en overstrømmende Taknemmelighedsfølelse;
hun maatte knæle og græde af Glæde. Hvad kom det hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
