Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske almindelig gift Kone, en af de mange, der bliver ved at leve
i Ægteskab med sin utro Mand. — Efterhaanden vænnede hun sig dog
til at ta’ Sagen roligt. Det var uforsvarligt og dumt at sætte hele
sin Sjæl ind i et enkelt Forhold. Tilværelsen var nu en Gang ikke
saaledes beskaffen, at den honorerte de hele Fordringer. Det gjaldt
at sætte Foden paa Nakken af Livet, at ikke Livet skulde komme med
sin Fod og sætte den paa Nakken af os. Hun fik det med at spotte
over alt og være lige glad ved, hvad hun saa hørte, og hvad der
saa foregik. »Det er ingen Sag at forme sig om, bare en ved,
hvordan de vil ha’ det« — havde hun ofte sagt i den Periode.
Hun vidste med sig selv, at hendes Sjæl var bleven kold og fræk,
og at hun følte og tænkte som en, for hvem intet er helligt, men
hun syntes slet ikke, at hun fandt sig ilde ved det, tværtom hun
trivedes saaledes.
Sit første Barn fik hun to Aar efter hin Sommer i Drøbak.
Hun havde ventet sig saa meget af dets Fødsel; i Moderglæden
vilde der være Erstatning at finde for det Skibbrud, hun havde
lidt paa sit Liv. Naar hun havde sit Barn paa Skødet, vilde hun
være rig nok til ikke at forlange mere. Men deri blev hun skuffet.
Barnet fyldte hende ikke. Aldrig havde hun følt Savnet af sin
tabte Kærlighed dybere, end da hun var bleven Moder til det lille
Væsen, hvis Fader hun ikke mere elskede. Til Tider kunde hun
slet ikke føle, at det var hendes Barn; det forekom hende saa
fremmed og uvedkommende, og naar det var uroligt om Nætterne
og hun vaagnede ved at høre det skrige i Værelset ved Siden af,
hvor det laa med Barnepigen, kunde hun bli’ ærgerlig over at faa
sin Søvn spoleret. Bagefter græd hun saa ofte Selvanklagerens
bitre Taarer, fordi hun ikke havde Moderkærlighed nok. — Da
det andet Barn kom, gik det hende ligedan, men da var det ikke
noget nyt, og hun tog det, som det skulde saa være.
Paa den Tid var det at hendes Mand rejste til en af
Vestlandets Byer for at undersøge Forholdene og om muligt oprette
en privat Sindssygeanstalt der. Planen lykkedes over Forventning.
Ejendommen, han havde set averteret til Salgs, egnede sig fortrinlig
til Øjemedet, og den Pengesum, man fordrede udbetalt, var netop
hvad han kunde disponere over. Han søgte straks Afsked fra sin
Stilling paa Gaustad og kunde allerede efter et halvt Aars Forløb
skrive til sin Hustru, at alt var beredt til hendes og Børnenes
Modtagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
