Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han rejste sig, slog Armene om hendes Hals, og brast ud
i en krampagtig Graad.
»Saa saa, tør nu dit Ansigt, og kom ind og spis.«
»Aa nej, lad mig slippe« — bad han gennem Hulken.
»Jeg kan ikke, jeg vil ikke træffe Papa, han gør mig saa ond.«
»Nej, men Sigurd, da.«
»Jo, jo, raabte han heftigt, han er altid saa fæl imod mig,
jeg tror han hader mig.«
»Du ved jo, han er saa syg, Sigurd.«
»Og jeg hader ogsaa ham« — blev han ved. »Og naar det
kommer op i mig, er jeg sint paa dig ogsaa, og paa Magnus og
paa alle, alle!«
»Paa mig? Hvad er du sint paa mig for, Sigurd?«
»Jo, for du skulde ikke ha’ giftet dig med Fa’r, saa havde
du ikke faat mig, og det vilde været meget bedre.«
Han havde fjærnet sig et Stykke fra hende, og stod nu og
saa’ paa hende med en halvt anklagende, halvt ræd Mine.
Fru Holm var bleven ganske bleg. »Nej, at du kan ha’
slige Tanker, Sigurd, du forfærder mig« — sa’ hun.
»Ja, jeg ved det nok, Mødre tror altid, at Gutter ikke
tænker over saa’ntnoget, men det tar de fejl i. Du maa tro, jeg
har Greje paa mange Ting, jeg, og jo ældre jeg bli’r, jo mere lej
og ked er jeg af altsammen, og naar Religionslæreren siger, at
Livet er den største og herligste Gave, som vi daglig skylder at
takke Gud for, saa er jeg færdig at le ham op i Ansigtet. Sligt
Sludder!«
Fru Holm følte sig ganske raadløs. Hun havde nok vidst,
at Sigurd var en vanskelig Gut, men at det var saaledes fat med
* ham, disse Oprørstanker, — sligt havde hun ikke drømt om. Det
var hende pludselig, som om hun saa en svimlende Afgrund mellem
sig og Gutten, og at hun for alt i Verden maatte faa ham uskadt
over, men hun vidste ikke hvorledes. Et Mylder af Vanskeligheder
steg op foran hende og bredte sig alle Vegne. Hun maatte tale
med ham, rigtig indgaaende, men ikke nu, det var der ikke Tid
til, og saa maatte hun først ha’ hentet Styrke i Bønnen.
»Vi skal snakke om dette en anden Gang,« sa’, hun alvorligt
»kom nu ind og spis Middag.«
»Nej jeg vil ikke, jeg kan ikke, jeg er syg, jeg ligger til
Sængs!« og i et Nu havde han sparket Støvlerne af Fødderne,
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
