- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
381

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fik en anden til at ta’ sine Kort, og gik ind i Spisestuen, der laa
nærmest Entréen for at vente og lytte. Fra Værelset ved Siden
af lød Larmen af Børnenes Leg og høje Latterudbrud ind til
hende. Hun hørte Sigurds Stemme raabe: Hvad Dom skal denne
ha’, som ejer dette Pant? og følte et Øjebliks Glæde over hans
livlige Deltagelse i Legen. Saa drev hun op og ned paa Gulvet,
aabnede Vinduet og keg ned paa Gaden, gik saa ind igen i
Dagligstuen for at se, om han skulde være kommen, skøndt hun
vidste det var umuligt, satte sig, rejste sig igen, drev hen til
Kort-bordet og stod lidt og saa’ paa. Hendes Hjærte var sammensnøret
af en trykkende Angest. Hun havde en Forestilling om, at der
hang et uhyre Blylod i Luften over hendes Hode, og at det i næste
Nu vilde falde ned og knuse hende.

Pludselig blev der tnikket i Klokkestrængen saa haardt og
heftigt, at det gav et Sjok i alle de tilstedeværende. I det halve
Minut, der hengik inden Pigen fik lukket op, vedblev Lyden at
trænge ind til dem, et hidsigt, ustandseligt Rabalder. Fru Holm
greb fat i en Stoleryg. Det var som om Jorden blev borte under
hende. Ufravendt stirrede hun mod Døren. Omtrent i samme
Nu, som Ringningen forstummede, blev Døren revet op med
Voldsomhed, og hendes Mand stod paa Tærskelen, gusten i
Ansigtet, med vildt stirrende Øjne, Hatten i Nakken og
Overfrakken opknappet.

»Afvejen!« skreg han med hvinende Stemme. »Ser I ikke
det Hode der?« Han pegte med sin Finger ud i Luften omtrent
en halv Alen frem for sin Næse. »Hør efter hvad det siger. Ti
stille! I Kæltringer!« han stampede rasende i Gulvet, »I Tølpere,
I Hælere, I Løgnhalse! Det skal skriges ud over al Verden, hvad
min Hustru har været for en, saa kan I sidde der i jeres
Nøgen-heds Skam og se, hvad I faar at skjule jeres Uterlighed med.
Hys, vil I tie, siger jeg.« Han strakte Hodet fremover som om
han lyttede, og saa begyndte han i en lav, bugtalerlignende Tone.
»Din Hustru har bedraget dig, hun har staat i Krogene og hvisket
med sine Galaner, hun har ladet dem kysse sig, hun har siddet
paa deres Skød, og de har kærtegnet hendes Yndigheder, hun har
talt ilde om sin Mand, og sagt, at han gjorde hende ulykkelig, hun
har løjet ham paa, at han har bedraget hende for Livet og stjaalet
hendes Ungdoms Glæde fra hende. Hun har forpestet Luften i
hans Hjem, og han har gaat omkring og aandet ind
Bordelatmo-sphære, og derfor blev du liderlig og forførte de sindssyge Piger —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free