- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
382

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nej!« skreg han plndselig med sin egen Stemme, og slog med
knyttet Haand ud i Luften Gang paa Gang, som søgte han at
ramme noget, men ikke kunde. »Du lyver Skurk, dit Satans
forbandede Afkom, dit Djævlegespenst! Jeg gjorde det for at
eksperimentere, for at helbrede dem. Men naar nu Syndfloden kommer
over Jorden, saa skal den vaske mig saa ren som Sne, mens alle
I andre skal fare til Helvede i jeres Skiddenhed.« Han slog ot
Slag i Spillebordet foran sig, saa at Pladen brast og Lysene faldt
paa Gulvet.

De bestyrtede Gæster havde staat og stirret paa ham som
forstenede Mennesker. Nu sprang nogle af Herrerne til for at
holde ham. Fru Holm var sunken besvimet om og var bleven
ført ud af Stuen. Doktor Thomsen havde straks efter hans
Indtrædelse vekslet et Par Ord med Værten og havde forladt Huset
i stor Hast.

Holm slog omkring sig som en rasende. Mange Ting gik
i Stykker, og Stumperne fløj til højre og venstre. Stolene laa
væltet paa Gulvet.

»Der maa gaa Bud efter Hjælp« — hviskede nogle af Damerne.
»Hjælp!« brølte Holm, og i et Sekund havde han snappet
Ildrageren og var sprunget op paa det knuste Spillebord. »Jeg skal
hjælpe jer allesammen, kom bare her«, og han fægtede med
Ildrageren til alle Sider mellem de flygtende Mennesker, der pakkede
sig sammen i en Halvkreds borte ved Døren. Han lod Ildrageren
synke, støttede sig til den, og begyndte at tale med rolig, højtidelig
Stemme, som stod han paa en Prædikestol, og havde en
Tilhører-skare foran sig: »Der oppe sidder Gud og styrer alt det, som
ingen kan se og ingen kan høre, og der nede sidder Djævelen og
han styrer, saa én baade kan se og høre det, for det er ham, som
regerer Menneskene, og Gud kan ikke faa Lov at røre sig for
ham. Han har sine Tjænere alle Vegne, og de bagbinder Mennesker
og Dyr og kaster dem ned i den vældige Pøl, som er større end
baade Jorden og Himlen tilsammen. Men over baade Gud og
Djævelen regerer jeg, for jeg har et Hode, som gaar foran mig og
siger mig alle Ting. Hem,« vedblev han og lo, en indvendig,
klukkende Latter, »der gaar jeg ganske stille hen ad Gaden, og
saa med et ser jeg et Hode, med sort glat, tætklippet Haar, et
Hode, skal man ha’ set paa Magen! Et Baghode med store
Ørevipper, og hverken Hals eller Krop, og naar jeg vil komme om
paa den anden Side og se det i Ansigtet og begynder at løbe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free