- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
391

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - August Strindberg: Den literære Reaktion i Sverige efter 1865

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adel ikke var afskaffet, det kunde man sandelig se dér. Men
Skandinavismen? Reformerne? Religionsfriheden? Det var glemt
altsammen! En snigende Skepsis havde faaet Indpas, og der
begyndte at vise sig reaktionære Symptomer hos de unge. — De
havde gjort sig til Princip ikke at have nogen Mening om
nogen Ting.

Der var bleven stille efter den nye Rigsdags Sammentræden;
alle Partier havde gjort holdt. Selv gamle Oppositionsmænd
— Lars Hjerta ikke undtagen — var bleven moderate. Nu har
vi faaet Friheden, sagde de, lad os saa nyde den i Ro med vore
Venner og være glade! Men bagved hørtes Stemmer fra de
ikke-valgberettigede: nu har vi faaet Friheden, lad os da saa bruge
den! Saa dannede de misfornøjede, der saa de nye Kamre fuldt
besatte med Bønder og Embedsmænd, som sagde nej til al Ting,
en Forening, De nyliberale, der allerede 1868 fik to dundrende
Brochurer ud: Sven Adolf Hedins bekendte femten Breve og
Hult grens Hvad vilja de nyliberala ’). Begge var de opfyldte
af berettiget Misfornøjelse med hele Samfundsgrundlaget Mere
almindelig udbredt var dog Misfornøjelsen med Landtmannapartiets
Dannelse og med at det stillede sig under Grev Posses Ledelse,
ti man frygtede, at det var den velkendte Greves Hensigt ligesom
Godsejerne i Danmark kun at bruge Bønderne til Opnaaelse af
reaktionære Formaal. Forbavselsen var almindelig, og man stod
atter forknyt overfor en bristet Illusion. Er det saa sært, at den
unge Slægt er mismodig og skeptisk og at den skyr Illusioner og
Løfter; den er jo fostret op med svegne Rusløfter og glippede
Drømme. Samtidig med Rigsdagsreformen og Skyttebevægelsen var
der hos Folket opstaaet en vis Begejstring for Mandighed og
Krigs-hæder, der fik Vind i Sejlene ved Beskows Apoteose af Karl XII;
det var ligesom Nationen vilde forherlige sin krigerske Natur i
ham. Befolkningen, der havde de gamle Fabler om Heltekongen
i frisk Erindring, glædede sig mest af alt til at faa Soldateridealet
at se paa en offentlig Plads. Men Magthaverne havde besluttet
anderledes. Det var den Gang, Arbejderne, hvis Selvfølelse var
bleven vakt ved den nye Forfatning og som var halv misfornøjede
med, at Bønderne i den Grad havde faaet Overtaget, begyndte at
stikke Hovederne op. Det kom, som bekendt, til Sammenstød,

*) Af Foreningens Medlemmer kan mærkes Nordenskiøld, Mankel, Ekdahl,
S. A. Hedin, Schiøldslrøm, Odhner, Meyerbergh, Wall og Hultgren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free