Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - August Strindberg: Den literære Reaktion i Sverige efter 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men hvordan havde Ungdommen udviklet sig? Var den,
som man forsikrede, forfalden til Materialisme? Ja det gjaldt
ganske vist om en Del af den, om dem, der stod paa Idealisternes
Side og kun arbejdede for deres egne smaa Interesser, uden en
Tanke for hvad der rørte sig omkring dem. Backstrøm havde en
Gang forsøgt at være naturlig og skrevet en Farce, i hvilken man
sporede hans ejendommelige Naturel, men Stykket- blev udhysset,
og han vendte tilbage til det hjertegribende, som nu en Gang var paa
Moden. Senere gjorde han med De Förtryckta et Forsøg i
Demimondestilen, men da heller ikke det gik, vendte han hurtigst
muligt tilbage til den gængse Genre, og det gik fortræffeligt.
Imidlertid var der i Begyndelsen af 70’eme udkommen en
Oversættelse af Buckles engelske Civilisationshistorie. Den blev
straks slaaet til Jorden af Hans Forsell, som er en Type paa
en Politiker af Sfywfltør-Idealisternes Skole. Men Buckle rejste sig
igen og gik ind i Sindene hos de unge. Han blev Banebryder
for den nye Verdensanskuelse, der skød de himmelske Problemer
fra sig og erklærede det for en Pligt at leve paa Jorden, dyrke
og gavne den. Der var de af hans Ord, som skar os i Ørerne,
men de gjorde Gavn.
Samtidig kom Brandes’ Karakteristiker og senere hans
Hovedstrømninger. Der fik Æstetiken sit Dødsstød. Taines
Opfattelse af Kunstværket som et Produkt af menneskelig Udvikling,
uden Hensyn til om Kunstneren er stor og Kunstværket skønt,
eller ikke, gav os et helt nyt Syn paa Literaturens og Kunstens
Frembringelser. Dertil kom saa Brandes’ egen gennemgaaende
Fordring om et Indhold i det literære Produkt, om Problemer under
Debat, og nu vaagnede man overalt, undtagen hvor man sov af
Princip. Vi fik nu med ét en helt anden literær Maalestok, og
der blev slaaet en tyk Streg over hele Signaturernes Virksomhed.
De havde af Frygt for at skaffe sig Uvenner eller af medfødt
Mangel paa Ævne undgaaet alle Problemer, og havde de en Gang
haft et eller andet fremme, var det for at behandle det i reaktionær
Aand. Skøhedsdyrkelsen aftog, og Nyttetanken dukkede frem, saaledes
som den udvikledes af Mi 11 i hans Lære om Lykke- og Nyttemoralen.
Saa kom Darwin med sin Udviklingsteori. At vi har
udviklet os fra lavere til højere Former, vidste vi ogsaa før, og der
var vist ingen, som mere troede paa den mosaiske
Skabelseshistorie. Men dermed vil jeg ingenlunde nægte, at Darwins Lære
har virket eksempelløst vækkende paa de moderne Teorier; særlig
-27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
