- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
397

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - August Strindberg: Den literære Reaktion i Sverige efter 1865

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

binder Menneskene til Livet, mangler. Der er ingen Beskæftigelser,
ingen Pligter, ingen Aiistrængelser, knapt nok Sorger. Disse
Mennesker er fødte i lakerede Støvler, liggende paa Kanapeer,
med Ridepisken i Haanden og Revolveren i Chatolskuffen. Det
er altsaa en Idealverden, hvor man i de fleste Tilfælde har en
Retræteplads, som man trækker sig tilbage til, naar Livet bliver for
brydsomt. Og det smigrede og morede Publikum altid at være i
jgodt« Selskab. Ingen af de smaa kedsommelige Samfundsklasser,
som holder Samfundet oppe, fik Lov at forstyrre disse Olympiere,
der spillede Fortepiano og røg Cigaretter. Slap en Borgermand ind
en sjælden Gang, saa var det for at blive plukket for sine Penge,
fik en Bonde Lov til at stikke Hovedet ind ad Tapetdøren, var
det for at blive skældt ud, og Tjænestefolkene stod altid og kikkede
i andres Breve og lurede ved Dørene. Saa langt baglængs var
den franske Komedie gaaet siden Beaumarchais, der gjorde den
epokegørende Opdagelse, at en Tjæner ogsaa er et Menneske.

Og denne Komedie roste sig af sin Sædeskildring. Naar
man spillede Familien Benoiton, der skulde rævse den franske
Borgerstands uhyggelige Pengeforhold (Adelen fik Lov at være i
Fred), saa blev Følgen kun, at hele det gode Selskab i Sverige fik
Benoiton-Kraver-, Benoiton-Kæder, o. s. v. og at Benoiton kom
paa Moden. Det kom der ud af den Straffepræken!

Hvor tarvelig maatte nu ikke Hedbergs svenske
Husmandskost tage sig ud ved Siden af dette elegante Selskab, der saa
fristende lokkede for Ungdommen. Denne franske Dialog, der
blev saa hul, fordi alle Mennesker skulde tale som vittige Hoveder
og hvor ethvert alvorligt Ord virkede forstyrrende, havde fordærvet
os. Vi vilde ikke se vort eget Liv, der var en plump Efterligning
af det franske, fremstillet paa Scenen.

Den franske Komedie har, foruden at den narrede Publikum
en hel Del uægte Stads paa, ogsaa paa en vis Maade ødelagt
Skuespillerne. Man tog bare sine bedste Klæder paa og gik ind:
saa rullede Dialogen frem af sig selv. Karakterskildring behøvedes
ikke, for der var ingen Karakterer at skildre. Følgen er bleven,
at man paa det kgl. Teater mindre gærne spiller svenske Stykker,
af den gode Grund, at man ikke kan spille dem. Ibsen har
omsider faaet dem rusket lidt op, saa at de nu kan spille norske.
Det har dog mindre at sige, men at Reaktionen skulde gaa saa
vidt, ogsaa paa dette Omraade, at Sveriges to første Skuespillere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free