Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Figurmaler N. V. Dorph: En Strømændring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ling i Malerkunsten, har alt tidligere været Genstand for
Opmærksomhed.
Som Jacobsen har Zartmann dannet sig en Udtryksform,
hvis overvældende Anvendelse af og Herredømme over Farvetoner
i de forskelligste Brydninger maaske i første Øjeblik kan virke
noget forvirrende, men som ved nærmere Kendskab netop giver
Livets egen skiftende Lød, dets Glans og pulserende Legemlighed,
uden nogensinde at tynge den eller tvære den ud.
Dertil kommer specielt for Zartmanns Vedkommende hans
Ævne til at tænke sig ind i en svunden Tids Sæder og Følelsesliv
og at finde det rent menneskelige frem. En Ævne, der end
yderligere viser hans Slægtskab med J. P. Jacobsen.
En Ejendommelighed til for denne Periode er dens
Forkærlighed for Solskinnet, i hvert Fald for det stærkt lysende
og virkningsfulde, for skarpe Modsætninger og blændende Farver.
Man huske saaledes f. Eks. Krøyers saa forkætrede
Hattemagere, med det indfaldende glødende Sollys i det skumle, snavsede
Værksted, eller hans Markarbejdere, eller hans solflimrende
Skagens-billeder, hans Maskinfabrik o. s. v. Man tænke paa Tuxens
Susanner, hans Loflbilleder i Frederiksborg, paa Therkildsens
Dyrebilleder, Godfr. Christensens og Zachos Landskaber
o. s. fr., alle er de strømmende fulde af varmt, funklende Solskin
eller badede i et Væld af gyldent straalende Lys.
Paa dette Punkt er det vistnok man nærmest skal søge
Modsætningen mellem det værende og det kommende. Her er
den i alle Fald mest iøjnefaldende. .
For øvrigt er det paa sin Plads her at minde om, at
allerede én af Gennembrudskunstnerne — Fru Anna Ancher —
i sine fleste og bedste Ting kommer de sidste Dages Kunst meget
nær i Opfattelse og Farvesyn: Den samme harmoniske Dæmpethed
og samme fine Iagttagelse af Farvemodsætninger, netop den samme
monotone Skønhed, der karakteriserer de yngstes Bestræbelser.
Fru A. har saaledes Æren af at være den tørste, der vejrede
det nye. Hun har aabenbart været den, der gav Stødet til hele
Bevægelsen.
Det er karakteristisk baade for den yngste Literatur og den
yngste Kunst, at det fortrinsvis qr Graavejrsstemninger, der
behandles, eller maaske snarere det monotones Poesi, der skildres.
De fine, sarte, graalige Farver og dæmpede, kølige Toner i
en Behandling, hvis svømmende bløde Karakter næsten har noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
