Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Lidt dansk og russisk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
✓
Schandorphs fireakts Lystspil »Valgkandidater«
handler om en nu forbigangen Tids politiske Provinsfolk og
Bønder. Der drives Løjer med dem: saa pudsige var disse
Mennesker for 10—12 Aar siden, siger Schandorph. Havde han
sagt for 20—25 Aar siden, vilde han have haft mere Ret. Det
er ikke rigtigt, at det politiske Liv i Halvfjærdserne noget Sted
paa Sjælland eller i det øvrige Land kunde antage de Former,
som Schandorph her fremstiller. Af »Svinepolitiken« var der da
omtrent kun Navnet tilbage. Men denne Indvending skal ikke
komme Stykket væsentlig til Skade. Naar det meste af en
Menneskealder er gaaet, og man ikke længer nøje kan skelne mellem
Tilstandene i Begyndelsen af Tredserne og dem i Begyndelsen af
Halvfjærdserne, vil »Valgkandidater« blive fremdraget som et af de
bedste og lystigste Mindesmærker, man har om en Tid, som har
været i Danmark. For derom kan der ingen Tvivl være, at saadan
maa det være gaaet til ved et eller andet Folketingsvalg i en
Smaakøbstad, som Forfatteren har haft Lejlighed til at iagttage.
Det vil sige: næsten saadan. Man maa give Digterens Lune siL
Han sammenfatter sine Indtryk, retter paa dem og springer
adskilligt over; men da det jo er paa Bevidstheden herom, at al
Nydelse af komisk Kunst beror, vil dette ogsaa i Fremtiden blive
taget med i Beregningen. Det vil kun være de dumme, der anser
Komedien for umiddelbar haandgribelig Sandhed. Fejlen i
Tidsangivelsen har imidlertid foreløbig skadet Stykkets Kredit noget
Der er for mange, der tydelig husker Alvoren i hin Tid, Schandorph
nævner, til at der ikke skulde være fremkommet Indsigelser imod,
at der kun er perset Kommers ud af den. Men Kunsten i
»Valgkandidater« er mere haardfør, end at den skulde tage Skade af en
Smule ugunstig Stemning, der tilmed i Virkeligheden ikke angaar den.
Den har ogsaa haft en værre Tørn at staa for, den er
stødt paa Publikums Ligegyldighed. Man vilde have ondt ved at
forstaa det, hvis man kun havde læst Stykket. Det er saa
pakfuldt af Morsomheder, at man paa Forhaand skulde have lovet
det en lang Række af Opførelser. Men Sagen er, at det
indeholder et Par Urimeligheder og har givet Plads for en Gentagelse,
der virker paa Scenen med ødelæggende Magt. Vekselhistoriens
Besynderligheder i anden Akt, hvor Rangel lader sine kostbare Papirer
blive i Fjendens Værge, og Marie, der af ufattelige Grunde tilbyder
at betale de Penge, som Anton vil bedrage sin Fader for, og saa
Ulstrups fornyede Underhandlinger med Lars Pedersen i tredje Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
